”En morgen vågner femlingerne. Som det første sige en: Jeg hedder Allan. Så siger en anden Allan: Jeg hedder Allan. Og det er rigtigt. De hedder begge Allan. Alle femlingerne hedder Allan.”
Og femlingerne er alt det, man ikke skal være. De spiser ikke morgenmad, de bæller Juicy Boost i store mængder, femlingerne går ikke i skole, de ved alt i forvejen og de kan skrive med remulade, så de i hvert fald selv kan læse det. Nu vil femlingerne gerne have et kæledyr, så de får på meget voldsom vis stjålet et dinosaur-skelet på Naturhistorisk Museum. Det får de gjort levede, og så har de dinoen Leif.
Det er plat humor, det er alt for meget ramasjang, og det er lige præcis noget, som børn vil finde morsomt og sjovt.
Det er Anders Morgenthaler, der har tegnet. Han er fantastisk til at tegne femlinger og alt det, der må være rundt om femlingerne. Der er action og gode farver, der følger femlingerne hele vejen frem og tilbage fra Naturhistorisk Museum.
Femlingerne er kendt fra filmene ’Mugge og vejfesten’, ’Mugge og hans mærkelige hjerne’ og deres egen serie på DR.
Alle (næsten alle) børn vil kende femlingerne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan. Og de voksne oplæsere vil også glæde sig over, at ikke alle børn drikker så megen Juicy Boost som Allan, Allan, Allan, Allan og Allan.
Det er en billedbogsserie, der arbejder sammen med tegnefilm og biograffilm.