Fino, Dino, Bambino 

‣ Forfatter: Lars Daneskov

‣ Illustrator: Zarah Juul

‣ Forlag: Gyldendal

‣ Udgivelsesår: 2021

‣ Pris: 199,95

‣ Målgruppe:3+

‣ Sidetal: 32

‣ ISBN: 9788702318739

”Max sidder og leger. Han leger med Dino. Det er det bedste, han ved. Fino bambino. Her kommer Dino. Dino spiser alt. Sko. Bøger. Sure sokker. Men nu kalder mor. Hun råber højt.” 

Zarah Juul har illustreret. Hun tegner Max på særdeles fremragende vis. Han er en strithåret dreng med en Dino i grønt. Dino er en ret så levende legetøjsdinosaur, den er rigtignok uddød, men lige midt i bogen er den meget levende. Den er planteæder, og det går ud over mors bedste blomst. Zarah Juul kan tegne en dreng, der er nysgerrig, overrasket, brødebetynget og glad blot ved at få øjnene vendt på den rigtige måde. Hun får også mange af detaljerne med, så man ser legeværelset, Max og Dinos oplevelser i parken og alt det andet, der sker. Lars Daneskov skriver historien. Den er kortfattet og med præcise sætninger.

Bogen er udgivet i samarbejde med Læs for Livet, et projekt, hvor man ønsker at give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for et bedre liv. Også Ordblindeforeningen er med i samarbejdet.

Forfatter Lars Daneskov

Illustrator Zarah Juul

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.