Den pudsige enspænder Fjols bor i sin lejlighed omgivet af hatte. Han samler på hatte, og han går med hatte. Man får et indtryk af, at der ikke er mange mennesker i Fjols´ liv. Kun hatte.
En aften hører han bulder fra lejligheden ovenpå, og han frygter, at der er tyve på spil, der vil stjæle hans elskede hatte. Ved nærmere undersøgelse viser det sig dog at være en familie bestående af lyserøde kaniner.
Næste dag kommer kaninerne på besøg for at lege med Fjols, og de holder en kæmpe fest med hatte og gulerodskage.
”Fjols” handler i sin grundtanke om ensomhed og venskab. Den ensomme Fjols får nye venner og dermed et indhold i livet. Det er da også en tydelig glad Fjols, som danser med kaninerne på de sidste opslag, til stor undren for underboerne, der til forveksling ligner de tyve, som Fjols forestillede sig var efter hans hatte.
Med sin skæve fortælling leder bogen tankerne i retning af navne som Dorte Karrebæk og Oskar K, selv om norske Flu Hartbergs streg er anderledes tegneserieinspireret. Dette gør dem måske også lettere at forholde sig til for læseren. Illustrationerne følger teksten slavisk, og er dermed baggrundstapet for historien. Det kunne dog klæde bogen, hvis illustrationerne eksempelvis havde udfordret teksten, og været mere meddigtende. På den måde kunne de have givet selve fortællingen nogle flere nuancer, end det er tilfældet.
Historien er egentlig udmærket og fantasifuld, og temaet omhandlende ensomhed over for venskab bliver aldrig uddebatteret, men jeg frygter, at den vil drukne i det uendelige hav af billedbøger for den aktuelle aldersgruppe. Den gør simpelt hen ikke tilstrækkelig væsen af sig, og efter at have læst den nogle gange, sidder jeg stadig med et ubesvaret spørgsmålet om bogens intention.
Jeg savner noget kant i fortællingen. Jeg savner, at historien giver mening for mig. Jeg læste bogen højt for min datter på seks år, og hun kunne til gengæld godt lide, at Fjols får besøg af kaninfamilien, og det var sjovt, at de holdt fest. Kan bogen gribes an på det plan, så behøver den måske ikke bidrage med en større eksistentiel åbenbaring for den voksne læser. Det er trods alt ikke mig, der er målgruppen.
