Helt ærligt, far: Jeg troede, du havde fået knald i låget, da du viste mig den skriftrulle. Og da du fortalte mig om din egen fortid og min fremtid – at jeg en dag inden længe, ligesom dig, ville blive hidkaldt af ulvegudinden Lupa og ført til et gammelt, nedbrændt stenpalæ i Sonoma-dalen i Californien, hvor hendes udødelige kobbel ville træne mig op som romersk soldat.

Claudia er efterkommer af Merkur-slægten, (en af de tolv store kanoner fra Olympen, som Claudia selv benævner det), og skal til optagelsesprøve i Jupiterlejren. Hun vidste intet om sit ophav før et par måneder forinden, hvor hendes far informerede hende om det. Hun synes stadig, at det er meget mærkeligt, men alligevel er hun helt vildt motiveret for opholdet. Samtidig er hun også nervøs for, hvordan hun skal klare sig som probatio – eller rekrut, som det umiddelbart kan oversættes til. Claudia er fast besluttet på, at alt hvad hun oplever, føler og tænker skal dokumenteres i hendes dagbog.

Claudia kastes som rekrut ud i en lang række opgaver og prøvelser, både de gode og spændende såvel som de trælse og ”nedern”, og alle bliver de dokumenteret i hendes dagbog. Inden længe begynder mystiske hændelser at skabe ravage i Jupiterlejren, og det går op for Claudia, at noget er helt galt. Hvis ikke der bliver sat en stopper for begivenhederne og for dem, der står bag, kan det være farvel til Jupiterlejren for evigt! Claudia beslutter sig derfor for at tage affære, specielt fordi mistanken falder på hende, da det var kort tid efter hendes ankomst, at det hele begyndte at gå galt.

Rick Riordan har endnu en gang kastet sig ud i en fantasy-fortælling, hvor gamle mytologier, guder og halvguder flettes sammen med nutidens univers. Det slipper han endnu en gang ganske glimrende fra, blandt andet fordi han evner at fortælle en god historie samtidig med, at han giver et lille indblik i en gammel og ikke mindst spændende verden.

Som mange andre af Riordans bøger i denne genre, er målgruppen de 11-14-årige. Sproget er let tilgængeligt, og med sine 137 sider er bogen ligeledes forholdsvis hurtigt læst. Da der samtidig er tale om en dagbog, der skal være skrevet af en pige hvis alder matcher målgruppens, er ordvalget og formuleringer på sin vis også ’ungt’. Derfor tænker jeg, at bogen snildt kan anvendes som frilæsningsbog i 5.-7. klasse, hvor eleverne måske er lidt vanskelige at motivere til frilæsning. De dygtige læsere kan sagtens blive underholdt af bogens historie, men næppe udfordret rent læsemæssigt. Endelig kan jeg også se bogen brugt som højtlæsning for børnene i de mindre klassetrin.

Rick Riordans hjemmeside
Info om bogen på Carlsens hjemmeside