’Fucked Up!’ er en opdatering af Mogens Lyhnes ’Unhappy Slapping’ fra 2008 og handler om den overmåde urolige 8.Y. Og den uro er kun blevet voldsommere efter sommerferien, hvor nye elever er kommet til og gamle elever har ændret udseende, smidt tandbøjler, fået større bryster og nye frisurer. Og der skal findes nye roller i klassens sociale dynamik. Det er ikke helt nemt, når hormonerne tæsker rundt i kroppen.
Der bliver mobbet og hetzet på elever og lærere. Og mobberiet bliver også elektronisk og kulminerer med, at nogle af eleverne optager en film af deres lærer, der tilsyneladende går amok. Filmen går viralt. Og læreren bliver hængt ud i hele landet, selvom filmen kun viser et lille men manipulerende glimt af sandheden.
’Fucked Up!’ er et forsøg på at lave en læs let-bog, der foregår i de unges eget og aktuelle liv, samtidig med at den tager et emne op, som eleverne kan diskutere.
Problemet er at den rent sprogligt befinder sig i en anden sfære end hvor læserne befinder sig. Se fx her:
Jeg sad og tænkte på Malou. Hun så skidegodt ud. Og hun virkede også meget sød. Rap i replikken, men ikke specielt kvik. Lidt ligesom Emilie. Underligt nok, at Louise gad være veninde med hende. Men det var jo nok også bare det sædvanlige fnidder med de tøser.
Og det vrimler med disse eksempler, hvor sproget er stift, og hvor det er tydeligt, at det ikke tilhører en dreng, der går i 8.. Og dermed bliver ’Fucked Up!’s projekt alt for tydeligt.
Letlæsningsbog om elektronisk mobning og klassedynamikker. Bogens sprog er dog desværre både stift og utidssvarende.
