“Skind og slim sprøjter fra flåmaskinen, og jeg strammer grebet om de glatte fladfisk. Brynjehandskerne gnaver mellem fingrene. Fandme altid for små, dem er ligger i omklædningen”.
Kat, eller Kathrine, er fra Hirtshals. Hun arbejder i ”Fisken” og går ellers på gymnasiet i Hjørring. Det er Sanne Munk Jensen og Sarah Engell, der i ”Tag gaden tilbage” introducerede Kat og Polly, der er på vej ud i en voksenverden, som ikke er helt så nem som barndommen i havnebyen.
Polly var hovedpersonen i ”Tag gaden tilbage”. Nu er Polly flyttet til Hjørring sammen med gameren Mark, Warcraft. Han har flere penge, hus og bil og gerne vil etablere sig i højere grad end Polly lige kan overskue. Pollys historie er en fortælling om en livslysten ung pige, der afprøver ungdommens muligheder i forhold til alkohol, kærester og veninder. Kat er ikke så fremadstormende. Hun længes mod barndommen og vil ønske, at hun kunne få tiden tilbage. Derfor hedder den nye bog også ”Giv mig tiden igen”. Kat vil allerhelst blive ”på Fisken”, men her må man ikke være, når man er fyldt atten. Så skal man nemlig have voksenløn, og det får man ikke. Kat bor med sin mor og far i et parcelhus, mens vennen Dugge bor lige i nærheden.
Kat og Dugge har været venner siden de små klasser, og det holder ved. Nu spiller de rollespil sammen på Yxengaard, men da Dugge skal være med i et rollespilsbryllup og giftes (in-game) med Yrsa (Michelle), så finder Kat ud af, at hun virkelig, virkelig er forelsket i Dugge. Så kommer problemet. Det viser sig, at Kat slet ikke er så tændt på seksualitet og sex, som hun mener, at ”alle” andre er. I samtalerne med Polly føler hun sig mere og mere mærkelig. Kun når hun spiller vølven Gro i rollespillene, er hun en stærk og modig kvinde. Når hun er ”helt almindelige Kat”, så er hun forkert, fx når hun slet ikke ser frem til at være alene hjemme sammen med Dugge under dynen og kun med marsvinet Fenris som tilskuer. Kat er heller ikke nogen festtype, og da hun skal holde sin 18-års fødselsdag, bliver hun af sin meget velmenende forældre presset til en havefest.
Sanne Munk Jensen og Sarah Engell har villet tegne en hovedperson, som en lang række unge vil kunne spejle sig i. Kat finder ud af, at hun formentlig kan betegnes som ”aseksuel”, en retning, som der står bag i bogen: ”er en seksuel orientering på lige fod med fx homo – , hetero – , bi – og panseksualitet. Her finder man både dem, der aldrig oplever seksuel tiltrækning og dem, der yders sjældent eller under særlige omstændigheder oplever seksuel tiltrækning. At være aseksuel kan således tage sig ud på mange forskellige måder – og Kats er blot én af dem.”
”Giv mig tiden igen” er således en ungdomsroman, der sætter fokus på en seksuel orientering, der er helt anderledes end den, der blev fortalt om i ”Giv mig gaden tilbage” og Pollys eksperimenterende liv. Det er en bog om Kats forsøg på at finde sig selv, ikke blot i forholdet til Dugge, men også i forhold til fremtiden, til skolen, til rollespillene og til venskabet med Polly.
Unge fra provinsen kan spejle sig i Kats konflikter. Skal man flytte hjemmefra og til Hjørring eller måske helt til Aalborg. Eller… endnu værre: Til Kolding, hvor designskolen ligger.
Sprogtonen er helt, som den skal være. Der køres på knallert og scooter, der hentes øl i plastikposer, der er grillen på havnen i Hirtshals. Tak for at tage provinsen alvorligt og give liv til de mange unge, der ikke blot bor i Hirtshals, men også i Hvide Sande, Skjern, Hals, Hallund, Skørping og Præstø. Der er mange her, der vil alle kunne genkende sig selv i Kats angst for fremtiden og for tvivlen på sin egen identitet.
Det er en glæde med en ungdomsroman om almindelige unge fra helt vanlige hjem, der har helt vildt mange hverdagsproblemer, men som ikke er selvskadende, psykisk ustabile, på stoffer eller kriminelle. Den slags skal der også skrives bøger om (og det bliver der), men der skal også være bøger som ”Giv mig tiden igen”.
