”Da Hannes mor Ruth kommer hjem, løber Hanne ned i bryggerset og fortæller hende alt. Lige med det samme. At onkel Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus er selve julemanden. ”Han er slet ikke nogen nisse. Han er julemanden.” Hanne gør meget store øjne, mens hun skynder sig at sige alt det, hun kan huske. Hun glemte helt at spørge onkel Bobby om, hvornår der kom sne og sådan, men det ordner sig, har Henrik sagt.”
Hanne Hundige er tilbage i den tredje historie om den sjove lille pige med den lidt skøre far. Denne gang i form af en julekalenderhistorie til højtlæsning.
Hanne Hundige går i børnehaveklasse og hun ELSKER julen. Derfor spørger hun faktisk hver dag i december sin far, om det ikke snart er jul. Men der er mange dage og mange gøremål, før det bliver juleaften. Der skal købes julegaver, laves juledekorationer, bages julekager og mange andre ting. Hanne Hundige og hendes familie har deres kvaler med at få tingene gjort, men det ender som regel med, at de hygger sig med julesyslerne.
Jeg er nødt til at indrømme, at jeg ikke er helt solgt. Historien er sådan set hyggelig nok og der er lagt op til masser af humoristiske scener – jeg synes bare aldrig helt, jeg blev fanget af historien. Det blev lidt for knudret og lidt for formålsløst. Jeg synes, historien kunne have haft godt af at have ”et mål”, altså at der for eksempel var et problem, Hanne skulle have løst, som samtidig involverer forskellige juletraditioner. For jo, bogen har mange eksempler på, hvad vi danskere har af juletraditioner, men det bliver en anelse forfladiget, fordi det bare kommer til at være løsrevne scener og aldrig rigtigt bliver en del af en større historie.
Personligt synes jeg også, dialogen i historien bliver lidt kunstig. Jeg tog flere gange mig selv i at tænke, at sådan ville en far og en datter ikke tale sammen i en helt normal hverdag.
Men kunne man lide de andre bøger om Hanne Hundige, er jeg sikker på, man også er godt underholdt af denne.
Bogen er tidligere udgivet med titlen ”Hanne Hundige og julen”, hvor illustrator var Rasmus Bregnhøi. Denne gang er det Thomas Hjorthaab der har illustreret, og han har en virkelig fin streg. Der er knald på farverne, det hele er lidt skørt og med sjove små detaljer, og så er det en fin lille feature, at hvert afsnit starter med et billede af et kalenderlys, der er brændt ned til den pågældende dato.
Alt i alt synes jeg ikke, det er en helt igennem vellykket kalenderhistorie, men som sagt: hvis man har børn, der elskede de andre bøger om Hanne Hundige, vil denne være oplagt at bruge som kalenderhistorie.
