”Hans Christian Andersen skrev seks romaner, fem rejsebøger, måske 1000 digte, tre selvbiografier,
sangtekster, et sted mellem 150 og 200 eventyr, omkring 50 teaterstykker, stakkevis af dagbøger og
tusindvis af breve. Pyha. Og han skrev sig til berømmelse i Danmark. I Europa, i Amerika.”
Dette er en fagbog om Danmarks berømte kanonforfatter Hans Christian Andersen. Det er en
fagbog, der er noget særligt. Den er illustreret af Signe Kjær, teksten er skrevet af Kim Fupz
Aakeson, og den er skrevet med en blanding af fiktion og fakta målrettet børn i 6- 12-års alderen.
Det er en bog om den forfatter, der vel er kendt af alle, så det er en svær opgave. En opgave, der
lykkes på fremragende vis af makkerparret, der også samme har gendigtet de bedste fortællinger fra
Bibelen.
Kim Fupz Aakeson har en lethed i sproget, der er i familie med H. C. Andersens samme lette
omgang med sproget. De taler begge altid til en tilhører. Og tegneren Signe Kjær har en streg, der er
poetisk og præcis i sin vekslen mellem de biografiske illustrationer og de mere fiktive billeder, der
følger med.
Bogen er inddelt i elleve kapitler, der er kronologisk ordnede. Det er ”Eventyrfortælleren”, ”Et
særligt barn”, ”Afsted til København”, ”… og så til Slagelse”, ”Det lysner”, ”Hjerte, smerte”, ”Alt
med en saks”, ”Trækfugl”, ”Højt humør og kulkælder”, ”Den gamle Andersen” og ”Et liv efter
døden”.
Alle kapitler indledes med et mere eller mindre kendt citat fra et eventyr. I kapitlet ”Trækfugl”
indledes med et citat fra ”Tommeliden”: ”Nu kommer den kolde vinter, sagde den lille svale.” og så
handler kapitlet om H. C. Andersens mange rejser. Ikke mange rejste dengang, det var
langsommeligt og besværligt med postvogne, skib, diligencer og sejlskibe. Eller det måtte foregå til
fods. H. C. Andersen rejste dog, og han rejste meget. Han var i Sverige, Portugal, Marokko,
Skotland, Italien, Frankrig Norge. Signe Kjær tegner en forholdsvis munter H. C. Andersen i en
diligence, hvor kusken sidder foran og taget er fyldt og pakket med bagage. Han kom omkring. Og
når han var på besøg på herregårdene og godser, så kunne han blive i ugevis. Som der står skrevet:
”På godserne blev han tit i ugevis, her havde han et dejligt værelse, fik god mad, man vaskede og
strøg hans tøj, der var tjenere til at gøre livet nemt og masser af arbejdsro.” Han var dog ofte en
besværlig gæst, der kunne være humørsøg og klynke over sit helbred, men han fortalte gode
historier, og også dengang havde man brug for adspredelse i hverdagen.
Kapitlerne har således en faktadel, og så sluttes der med et ”for resten”, hvor der kommer en
bonusoplysning. Her i rejsekapitlet lyder det således: ”…. For resten rejste Hans Christian Andersen
altid med et reb, et langt reb. Det var et brandreb, så hvis han overnattede i et hus, der brød i brand,
ja, så kunne han altid kravle ud af vinduet og fire sig ned i sikkerhed, uanset hvilken etage han
boede på. Digteren havde et bekymret sind.”
Bogens tekst er ikke letlæselig. Lixtallet er en del over ”Brødrene-Løvehjerte-niveauet”, det ligger
omkring 30-35, og der er masser af ord, der ikke ville optræde i en letlæsningsbog. Her er ord som
brandreb, geometri, aritmetik, forræder, dinglebenethed, tandbylder og kulkælderen. Det beriger
ordforrådet hos læseren. Det gør læsningen af H. C. Andersens egne tekster også.
Denne bog om forfatteren er en fantastisk inspiration til at læse mere og andet end de
mest kendte eventyr. Det er også en fagbog, der kan vise, hvordan kendskabet til en
forfatters liv kan berige læsningen af forfatterens tekster.
