Leonora har en benprotese, som hun forsøger at komme overens med på bedste vis. Hun går altid i lange bukser, men hun har (fremgår det af bogen) gået til håndbold, da hun var yngre. Hun har gode veninder, Majken er der for hende i klassen, og i handicap-basis-gruppen er der Vilma og en god gruppe omkring hende.
Hun møder August til en fest, og August er ikke fra lokalområdet, så han kender ikke alt til Leonoras historie. Leonora bliver forelsket i August, og på en eller anden måde får hun aldrig fortalt, at hun har en benprotese. Det giver nogle akavede situationer, da August på ingen måde kan vide, at hun har det svært med strandture, danseaftener og lange gåture. På stranden beholder hun de lange bukser på: ”Selvfølgelig skinner solen fra en skyfri himmel og temperaturen er steget. Men man kan ikke få alt, hvad man ønsker sig. Det ville være godt med en kølig brise, så jeg ikke svedte tran i de lange velourbukser.”
Der kommer en række kriser undervejs i forholdet mellem Leonora og August. Leonora må lære at affinde sig med sig selv og sin krop. Hendes forældre er heldigvis virkelig gode og forstående, og det er en almen problemstilling, som også veninden Majken ridser det op: Nogle er utilfredse med deres øjne, næse, bryster, bumser og andre er ikke tilfredse med deres ben. Naturligvis er det ikke så let i virkeligheden at være ramt af et fysisk handicap, men det er en glimrende bog, der sætter normalitetsbegrebet til debat.
Helt som de andre er en del af Gyldendals Spurt-serie, hvor det er ”bøger for unge, store historie, kort fortalt”. Det lykkes også på de 180 sider at fortælle en kompleks historie om Leonora.
Der kommer mange udgivelser i forskellige ”læs-let-serier”. Det er vældig godt, at der udgives litteratur med komplekse ”voksne” problemstillinger, der er beskrevet i kort og læs-let-og-venlig form, men man får naturligvis ikke de dybdegående portrætter af andre end hovedpersonerne. Sådan er det også her. Det er godt nok. Og jo flere bøger, man som læser ”spurter” sig igennem, jo mere komplekse bøger kan man se frem til at kunne læse.
