Hugo har en ”hund” (som i virkeligheden er en elefant) der hedder Holger. Det er vinter og Holger tør ikke gå alene ud i haven og tisse, da han har set store fodspor i sneen og en stor sort skygge. Hvem har sat fodsporerne? Hvor kommer skyggen fra? Og kommer Holger nogensinde ud og tisse i haven igen?
Denne bog stiller flere spørgsmål end svar og den kræver sin læser. Her skal læseren i den grad kunne læse mellem linjerne. Desuden kræver stor viden fra læseren om verden. Layoutet er identisk med forlagets serie ”Micro dingo”, som er til væsentlig yngre læsere. Det gør, at der er en fare for at bogen kommer til at ”sætte sig mellem to stole”. Humoren i bogen er typisk for Oskar K, som har skrevet flere vellykkede ”skæve” historier.
http://www.pallesgavebod.dk/boeger/hugo-og-holger-og-den-afskyelige-snemand