Når man, som jeg, hele sit liv har været fascineret af gravhunden og hele dens særegne væsen, er det dejligt at møde den debuterende illustrator Gitte Gades, og Inge Duelund Nielsens, te-drikkende og kageædende livsnyder af en gravhund ved navn Hulder.
Inge Duelund Nielsen og Gitte Gade lader Hulder smiske og smaske i te og kage med sit menneske Hilda; men om onsdagen får hun besøg af sin menneskeven, drengen Balder, og det skaber et (lille) jalousidrama mellem drengen og hunden. Et drama, der er er lige ved at koste Hilda venskabet med Balder; men kun lige ved. For i sidste sekund når Hulder og Hilda bussen, så de kan spise is med Balder.
I Hulder til Balder viser Inge Duelund endnu en gang sin fine, poetiske sprogsans, sans for en god historie og livets små og store genvordigheder. I korte præcise sætninger fyldt med dejligt store tomme pladser til udfyldelse af både læser og tilhører, skrives det lille drama frem. Selv om historien er lille og kort, rummer den store følelser, barnelæseren kan genkende fra sig selv.
Gitte Gades illustrationer kom først. Dem viste hun til forlæggerne Jensen & Dalgaard, der så satte Inge Duelund på opgaven med at sætte ord til billederne. Det er der kommet en særdeles vellykket billedfortælling ud af.
Billedsiden er forunderlig og indbyder til fordybelse. Gravhunden Hulder sidder lige i øjet – set fra forskellige vinkler og altid med et særdeles udtryksfuldt gravhundefjæs (også når den ”skumler”). Lige i øjet sidder også tekande, tekrus og ikke mindst kagerne – fra lækre cupcakes til ditto lagkagestykker – og det gør Hilda og Balder også. Farverne er douchede, holdt i brun-rosa-grå nuancer, der virker stærkt stemningsskabende undervejs i fortællingen. Der er på samme tid noget ”retro,” gammeldags støvet over dem, og så noget forfriskende over billedsiden. Indersiden af omslaget prydes af det smukkeste ”tapet,” eller blomster-billedfrise, der smukt sætter rammen om fortællingen.
Hulder til Balder får mange glade blomster-te-drikkende gravhundebjæf med på vejen ud i livet blandt børn, der jo altid godt kan trænge til en lille varm og veldrejet billedfortælling om venskab og jalousi – også blandt mennesker!
