Hundemand – den grimme killing er tredje bind i serien, og der er lagt op til lige
så meget fis og ballade som i de to foregående bøger. Tegneserien om Hundemand er en aflægger af serien om Kaptajn Underhyler. Hvis man har læst dem, ved man at hovedpersonerne Jimmy og Otto altid tegner på en ny tegneserie om Hundemand. Det er altså dem, vi får lov at læse her. Hundemand-bøgerne indledes hver især med et lille forord, hvor det forklares, hvordan Hundemand blev til Hundemand. Bøgerne kan derfor læses uafhængigt af hinanden – ret smart!

I Hundemand – den grimme killing sendes Hundemand ud på en svær opgave. Ærkefjenden, katten Pjevs, har som sædvanlig lagt onde planer. Denne gang får han lavet en klon af sig selv, men den lille killing er desværre slet ikke så skurkagtigt anlagt som han selv er. Meget af bogen går derfor på at forsøge at gøre den lille killing ond (hvilket ikke lykkes særlig godt). Samtidig kommer nogle videnskabsmænd ved en fejl til
at genoplive Flipper, den psykokinetiske fisk. Og al denne ballade bliver det selvfølgelig Hundemands opgave at rette op på.

Undertitlen, Den grimme killing, hænger sammen med, at Jimmy og Otto i skolen er ved at læse klassikere, heriblandt H.C. Andersens Den grimme ælling. Det afføder ideen til historien om Hundemand og den grimme killing.

Som i de andre tegneserier om Hundemand (og for den sags skyld også i bøgerne om Kaptajn Underhyler) er der fuld smæk for skillingen, når det kommer til action og gakket humor. Som i Kaptajn Underhyler er der også her vend-o-rama, hvor man ved at vende siderne hurtigt frem og tilbage selv kan ”levendegøre” billederne.

Tegneserien er ret letlæst, og var man vild med den fuldstændig skøre humor i Kaptajn Underhyler og ønsker at blive i universet, skal man bare slå sig løs. Hundemand vil også være rigtig god til dem der kunne lide Wimpy Kid eller Andy Griffiths Træhuleserie.

Det er gakket, det er sjovt, det er befriende fri for moraler og prædikener, og den kan varmt anbefales og tilføjes til listen over sommerferielæsning!