”Jonas skal til sin allerførste børnefødselsdag hjemme hos Thomas, men han har glemt sin invitation, og han kan ikke huske, hvilket nummer Thomas bor i.”
Sådan lyder anslaget til ”Hvad nu hvis…?”
Billedbogen er en smuk, varm og fantasifuld fortælling om de bekymringer, Jonas har, den dag han skal til sin allerførste børnefødselsdag.
Anthony Browne fortæller historien i korte sætninger, ofte i form af replikker i talebobler, hvilket gør det muligt for illustrationerne, at komme til at spille en hovedrolle i fortællingen. Som det er almindeligt i Anthony Brownes billedbøger, oplever læseren gennem de smukke, detaljerede, douche og akvarelagtige illustrationer langt mere end de få ord udtrykker. De store børns leg er voldsom, de tomme rækkehuse virker lidt truende, elefanten er alene hjemme og de uniformerede mænds julemiddag fremstilles grotesk. Alt i alt underbygger illustrationerne den utrygge grundstemning i fortællingen. Men i et opslag fyldt med varme farver bydes Jonas velkommen til børnefødselsdagsfesten af vennerne: ”Og Jonas går ind.” ”Og mor går hjem.” Synsvinklen forandres for en kort bemærkning til den bekymring forældre har for, om deres børn nu også har det godt.
Men det har Jonas haft, da mor henter ham!!
Bogen er hensat til et typisk engelsk rækkehusmiljø, hvilket dog på ingen måde generede mine to medlæsere på 3 år, og heller ikke deres kusine på 8 år, da hun læste bogen op for dem. Til gengæld genkendte de, den stemning man er i, når man skal prøve noget nyt. Bogen er særdeles velegnet til en dialogisk oplæsning, både om selve handlingen, men også om, hvad der foregår i de enkelte opslag og hvordan, de er lavet.
”Hvad nu hvis…?” skriver sig på smukkeste vis ind i den lange række af væsentlige billedbøger, Anthony Browne har skabt gennem årene.
http://www.childrenslaureate.org.uk
