Der skal være fest i Børnehaven Kernehuset. Pædagogen Elin har gjort alt klart og vasket gulvet. Børn og forældre begynder at indfinde sig – og pludselig er der store, mudrede fodspor over hele gulvet! Hvem har gået med sko indenfor? De to skarpe børnedetektiver, Leon og Liva, kaster sig over sagen med spørgsmål og lineal, og de finder heldigvis snart ud af, hvordan det hele hænger sammen.
Illustrationerne er farverige og udtryksfulde, stort set uden baggrund. Teksten er kortfattet og oplæsningsvenlig. De fleste opslag ender med en uafsluttet sætning, der lægger op til at børnene, der læses højt for, gætter på, hvad der sker på næste side:
”Leon og Liva grubler og tænker. Hvem i alverden kan det være? Hvordan kan de finde ud af det? Jo, måske hvis de …” Og på næste side: ”… måler alle skoene.”
Idéen er god, men i praksis fungerer det kun delvist. Nogle af sætningerne – som den her ovenfor – giver mulighed for, at børnene kan komme i spil med idéer til at løse mysteriet, men de fleste er lukkede og efterlader ikke meget rum til fantasi og egentænkning:
”Leon og Liva kommer først. Bagefter Mario og hans far fra Italien. Så hører Leon og Liva latter fra …” Og på næste side: ”… Ada.”
Man kunne have forestillet sig, at illustrationerne kunne hjælpe læseren med at få øje på mysteriets løsning, men her gør de faktisk det modsatte. Vi ser alles fødder, men først da Leon og Liva har regnet ud, hvem der har afsat fodsporene, kan vi se mudder på vedkommendes fødder; indtil da ser de helt rene ud. Det vil nok afføde en hvis undren og irritation hos læsere, der holder af at lege detektiver.
Dette er altså en bog, der har en rigtig god idé, men egentlig kommer lidt til kort i udførslen. Den vil dog nok alligevel være sjov at læse et par gange med børn fra 3-4 år – og kan måske lægge op til en generel snak om mysterier og en masse gode detektivleg.
