”Så fortalte jeg farmor om Anna.
Og hviskelegen.”
I 2008 udgav Morten Dürr fortællingen Hviskelegen, illustreret af Peter Bay Alexandersen, der handler om fem piger, der har en lille klub, hvor de i frikvartererne leger hviskeleg. En leg, der går ud på, at man hvisker en sætning til sidemanden i en rundkreds, som hvisker sætningen videre til den næste osv. Den sidste i rundkredsen skal sige sætningen højt. Sætningen er til sidst ofte blevet til noget andet, ofte noget helt fjollet.
Nu genbruger Morten Dürr fortællingen om Vera, Anna og de andre i en vellykket udgave som tegneserieroman/graphic novel, illustreret af Sofie Luise Dam. I sin tegnestil og ikke mindst i den douchede farvelægning, lægger hun sig tæt op ad Jilian Tamakis lilla-blålige illustrationer i tegneserieromanen Den her sommer, hvor hun smukt udfolder Mariko Tamakis coming-of-age fortælling om to veninders sommerferie ved canadiske Awago Beach. Hviskeleg er absolut ikke en beskrivelse af en sommerhusferie ved havet. Hviskeleg er en fortælling om en forælder, der slår. Den er tilføjet en helt ny twist og fremstår som en helt ny fortælling i forhold til Hviskelegen.
I Hviskeleg er vi i en 6. klasse, hvor Vera bekymret for klassekammeraten Anna, der under hviskelegen hvisker: ”Min mor slår mig.”
Vera forsøger at fortælle det til sine forældre uden, at der sker noget. Først da hun taler med sin farmor, kommer der skred i begivenhederne.
”Måske er det ikke noget at gå rundt og hviske, vel?”
Vera forklarer: ”Men Anna er bange. Derfor hvisker hun.”.
Så siger farmoren de forløsende ord, der får Vera til i samarbejde med sine forældre at handle: ”Ja, det var nu ikke Anna, jeg mente.”
Læseren oplever forløbet set med Annas klassekammerat, Veras, øjne, fra hviskeleg er en uskyldig sjov leg i frikvarteret til den bliver blodig alvor. Den dygtige sportspige Anna trækker sig fra fællesskabet, og vennerne sanser, modsat de voksne, at der er noget galt. Til et idrætsstævne kikser Anna totalt, og det er den oplevelse, der sender Vera hen til sin farmor efter gode råd.
Bagerst i bogen er der to sider til læseren og læreren. Her er der link til et undervisningsforløb om børns rettigheder og trivsel i klassen. For som der står: ”I Danmark er det forbudt at slå børn. Altså helt forbudt.”.
”Kender du nogen, som bliver slået. Eller nogen, som har det dårligt? Sådan skal det ikke fortsætte. Du skal snakke med nogen om det. En fra din familie. Eller måske nogle andre voksne, du stoler på – dine venners forældre for eksempel. Eller du kan ringe til Børnetelefonen.”
Hviskeleg er en bog, der kan give børn på mellemtrinnet mulighed for at tale om det, der er så svært at få sagt, men den er også en bog, der både på billedsiden, såvel som på tekstsiden, giver nok at samtale om og undre sig over. Den uskyldige hviskeleg skifter undervejs betydning, hvilket nok kan give plads til en god danskfaglig samtale. I en undervisningssituation er det nok indholdet, at moren slår, der vil være i fokus, men Sofie Louise Dams valg af streg, synsvinkel, beskæring, klip, rytme, farver osv. er ligeledes værd at fordybe sig i, for Hviskeleg er en rigtig multimodal tegneserieroman, der fortjener at blive læst som sådan. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til Hviskeleg, der kan tilgås fra forlagets hjemmeside.
