De har ikke mine fingeraftryk.
Jeg findes ikke. Jeg må ikke være her…
Vi har ret til at bo i et hus.
Vi er ikke ulovlige. Intet menneske er ulovligt.
Hvis vi ikke får lov til at være et sted, kan vi lige så godt dø.
Uden en bolig er vi døde. (s. 192)
Med ”Exit Sugartown” meldte forfatteren Martin Petersen sig tilbage på banen med væsentlig, relevant og god ungdomslitteratur. Forfatteren til den historiske roman ”Med ilden i ryggen” (1999) og ”Adams fest” (2000) skrev sig med samtidsromanen ”Exit Sugartown” (2014) ind i den nye aktuelle genre, migrant-litteratur, om de mange illegale immigranter og bådflygtninge, der hver dag krydser Middelhavet for at nå Europas forjættede strande i jagten på et bedre liv.
”I skyggezonen” er den selvstændige efterfølger til Martin Petersens den gribende og væsentlige fortælling om migrantpigen som Dawn, vi mødte i ”Exit Sugartown.”
Denne gang følger vi Dawns bror, med dæknavnet Charlie, fra han er 11 år gammel hjemme i Sugartown til han som 19årig er på vej til at blive far og på vej til at blive smidt ud af ”City.”
Charlie leder som 11årig efter mad på byens losseplads sammen med en ven, da faderen vælger at sende ham og vennen afsted hen over havet til Sugartown og City, over til Dawn og en bedre tilværelse. Første del af rejsen foregår luksuriøst med fly, men anden del foregår klaustrofosk i en lukket container ombord på et skib. Det viser sig at blive en skæbnesvanger rejsemetode for Charlies ven. Da Charlie endelig når frem er søsteren Dawn jo død.
Herfra følger vi Charlies kamp for overlevelse i en by og i et land, der på mange måder minder om en europæisk storby, men Martin Petersen har som i “Exit Sugartown” valgt at bruge fiktive navne som City, Havnebyen og Sugartown, og det fungerer såmænd fint: men læseren sidder under læsningen og får konkrete billeder på nethinden af byer og lande.
Som “Exit Sugartown” er “I skyggezonen” særdeles velresearchet, og romanen giver med sin gribende, autentiske og barske fortælling et enestående indblik i flygtningens, eller migrantens, liv. Især solidariteten blandt flygtningene der sættes på vanvittige prøver og som afstedkommer, at moralske forestillinger forandres eller smuldrer. For intet menneske er ulovligt. Efter at have levet i syv år under kummerlige forhold i flygtningelejren, og i et forladt kontorhus, skal Charlie udvises og skilles fra sin gravide kæreste, men ……
Midt i al elendigheden har Martin Petersen smidt en lille smule tiltrængt håb ind i fortællingen.
I min anmeldelse af “Exit Sugartown” nævnte jeg de billeder af bådflygtninge på den italienske ø, Lampedusa læsningen fremkaldte. Denne gang er det den vanvittige flygtningesituation på den græske øperle, Lesbos, danske motorveje og teltlejre ved Thisted, man kommer til at tænke på. I min ungdom, i Flensborg i 1960erne, var det rædselsfortællinger om masseflugt fra krigen foran russerne der fyldte hos mange i byen. (Læs Martin Petersens “Med ilden i ryggen” om disse flygtninge). I disse dage er det billeder af syriske flygtninge i Flensborgs banegård på vej mod nord der fylder. Netop nu er flugtvejene mod nord ved at sande til og en humanitær katastrofe er måske på vej.
Martin Petersen skriver også her utrolig godt. Hans meget nøgterne, registrerende fortællestil er befriet for løftede pegefingre og moraliserende bemærkninger. “I skyggezonen” giver således et glimrende indblik i flygtningenes tankeverden og deres overlevelsesdrift.
Bogen anbefales på det varmeste til undervisningen i både dansk og i samfundsfag, ligesom jeg anbefalede ‘Exit Sugartown’. Afsluttende vil jeg mene, at man skal give sig tid til at læse både “Exit Sugartown” og “I skyggezonen” i undervisningen. For læst i sammenhæng er “I skyggezonen” en knap så selvstændig roman. Jeg anbefaler, at man starter med fortællingen om Dawn og så fortsætter med Charlie. Det giver god mening – og den fulde historie om to skæbner ud af uendeligt mange. Romanerne fortjener ikke kun unge læsere. Voksne i alle aldre kan med stort udbytte læse med.