I det samme hørte jeg et hult støn bag mig. Jeg nåede at smide mig på jorden. Undgik en mumie, der var trængt igennem forsvaret. Den kastede sig over mig. Jeg slog ud efter den.
Ifølge Wikipedia var Imhotep en historisk figur fra den ægyptiske historie, hvor han var vesir for faraoen Djoser under det tredje egyptiske dynasti. Han var en af de største gammel-egyptiske vismænd og ypperstepræst for guden Ptah. Han har haft stor indflydelse inden for blandt andet medicin og arkitektur.
I denne fortælling er vi i typisk Benni-Bødker-land. Historie, mumier, zombier er en cocktail, som Benni Bøder ynder at færdes i og skrive nervepirrende fortællinger om.
Vi befinder os som nævnt i Ægypten i midten af 1800-tallet, hvor der finder store udgravninger sted i søgningen efter faraonernes gravsteder, der som bekendt rummede betydelige både kulturelle og i økonomisk forstand store værdier. Udgravningerne finder sted både i Kongernes Dal ved Luxor og i Saqqara i det nordlige Ægypten, i nærheden af den oldægyptiske by Memphis, som var datidens Ægyptens betydningsfulde by.
Den udgravning, som professor Förster fra Oldtids-museet i Berlin er i færd med at foretage, gælder, som vi kan se ovenfor, Den berømte vesir Imhoteps grav. Fortælingens hovedkarakter er drengen Magdi, som går professor Förster til hånde, dels med udgravningerne og dels som tolk. Han medvirker da også ved denne udgravning, og der opstår tumultariske situationer, fordi de lokale hjælpere nægter at medvirke, tydeligt skræmte, som de er. Förster er rasende og graven ender da også med at blive åbnet, men herfra er Pokker løs, for Förster er ikke den, der er bange for magi og overnaturlige fænomener. Förster er videnskabsmand og dermed til rationalitet, det der kan måles og vejes og iagttages.
Men da graven bliver åbnet og kisten ligeså sker der ting og sager.
Magdi har på Imhoteps kiste fundet følgende inskription: Rejs dig, rejs dig/ Tag dit hoved, saml dine knogler, / ryst støvet fra dit kød, en magisk remse om, hvordan man lagde nogen til hvile for evigt. Eller mon for evigt?
Det viser sig nu, at der sammen med kisten også er nedlagt en solmaskine, som kan opfange Ra-stråler (Ra er ægyptens solgud)en slags solenergi. Disse maskiner var lavet til at skulle stå på toppen af pyramiderne og opsamle og forstærke solens energi, og denne opfindelse gjorde Imhotep.
Og tanken med denne var, at alle mumier skal genoplives og leve et fremtidigt liv under Imhoteps ledelse.
Fortællingen kulminerer i et kæmpeslag mellem videnskabsfolkene, de lokale og mumierne/zombierne. Problemet er, at de døde genopstandne ikke sådan lige er til at slå ihjel. Geværkugler virker ikke rigtig. Ild er den eneste probate løsning, synes det. Og her ender bind 1 – men vi ved jo, at der følger et par bind mere, så mon ikke det hele er mere komplekst end som så?
Benni Bødker behøver jo ikke mere nogen præsentation. Han er kendt af enhver læseglad purk eller pige mellem 8-10 og 13 år, som har hang til det uhyggelige – og helt med rette. Som altid er hans bog velskrevet, stramt komponeret og med solid fremdrift.
Peter Snejbjergs illustrationer er både kraftfulde og stemningsskabende og passer godt til fortællingens stemning og tone. Peter Snejbjerg er kendt som tegneseriekunstner, ikke mindst for sit arbejde for det amerikanske selskab DC Comics. Han er uddannet fra Designskolen i Kolding og har blandt andet lavet et nummer af Batman.
Dette er i høj grad en bog, der er egnet til selvlæsning. Men et godt råd vil være: vent med at læse serien til alle bøger forefindes på biblioteket, for ellers må man hele tiden tænke/huske på, hvor langt var det nu, vi nåede i forrige bind. Serien er jo nemlig af den karakter, at man ikke får den fulde fortælling i bogen, der er inddelt i bind med passende handlingsdele med dertil hørende cliffhangere. Men sandt er det skam, at man glæder sig til kommende bind.
