Williams liv er ikke værd at misunde. Hans far er død, moderen er en koldbøtte (med d, som bogen konsekvent staver det) og er indlagt på et psykiatrisk hospital. Derfor bor William hos sin morbror, der mildest talt er ulden i kanten. Han ernærer sig ved almindelig kommunal svindel og salg af brandvarme varer, som han kalder importeksport.
Min morbror Nils synes der er mange idioter derude. Naboerne er idioter, politiet er idioter, mine lærere er idioter og alle nede fra kommunen er idioter. Politikere er idioter. Dem i fjernsynet er idioter. Hamed der har kiosken er også idiot. Dem der ikke vil give ham den høje førtidspension er idioter. Og lægerne der prøver at få min mor gjort mindre kukkuk.
Så er tonen ligesom lagt, og man har et præcist billede af morbroren med de hurtige meninger og smarte penge.
Derudover bliver William truet og pengeafpresset af tre drenge, og han er forelsket i Viola, der kan spytte. Desværre er William ikke hendes type, fordi han er et ordentligt skvat.
Og ondt bliver til værre, da Morbror-Nils kommer i abnorm spillegæld til den lokale gangster Djernis, og pengene skal falde til tiden, ellers bliver morbroren slået ihjel.
Heldigvis for alle – og især for William – kaster Djernis’ kampstore hund Snoop Dog sin kærlighed på William, og det bliver vores hovedpersons indgang til både redning, respekt og kærlighed.
Kim Fupz er blandt landets absolut bedste børneforfattere. Han er skæg, sentimental og en mester i at skrive fængende replikker og kan danne billeder med få ord, der simpelthen er en fryd at læse. Det er det også i ’Jeg er William’.
Hvor Fupz i de seneste år er blevet elsket for sine Vitello-bøger er der i ’Jeg er William’ en mørkere og mere dyster tone. Målgruppen er også ifølge forlaget noget ældre, nemlig 10-14 år. Bogens udtryk er da også ældre end Vitello-bøgernes. Men Mikkel Sommers fine illustrationer med et opslag og en vignet pr. kapitel signalerer et andet og mere uskyldigt indtryk end de problemer, som vælter ind over William i bogen. Som en blanding mellem en læs-selv-bog, en oplæsningsbog og de billedromaner som man kender fra Dansklærerforeningen.
For det er heavy stuff, der tages under behandling i ’Jeg er William’. William er en stakkel, der er overladt til en voksne, der ikke tænker det mindste på hverken William, hans mor, de tre ondskabsfulde klassekammerater eller sådan noget som morgenmad og sengetider.
Man skal ikke læse ’Jeg er William’ som en selvhjælpsbog. For jeg må ærligt indrømme, at jeg er stærkt i tvivl, om hvad jeg i grunden skal mene om at løsningen på Williams problemer med voldelige mobbere, en kriminel morbror og en pige, der allerhelst vil have en farlig fyr som kæreste, er en gangster med en enorm hund og dødstrusler i jakkelommen. Om det er befriende pædagogisk ukorrekt eller ej, har jeg ikke bestemt mig for endnu. Men der er i hvert fald et fantastisk grundlag for netop at tænke over løsninger og moral. Og det er netop det en god bog kan. Og ’Jeg er William’ er en god bog.
Dyster Fupz Aakeson-billedroman for de lidt større børn om William, der bor hos sin småkriminelle morbror, som kun har øje for hurtige handler og nemme penge. Samtidig prøver William at indynde sig hos den dejlige og langspyttende Viola og prøve at undgå de tre mobbere, der truer med at kaste William ud fra en gangbro, hvis ikke han hoster op med en 20’er. Heldigvis har William hundetække og dette reder både ham og morbroren.
Selvom tonen er mere mørk end de seneste værker af Fupz Aakeson (fx Vitello) er han og hans præcise tone og sprog stadig en voldsom fornøjelse at læse.
