“Hvad er der, And? Jeg sov som en sten.”
“Hey du. Jeg keder mig! Skal vi ikke hænge ud?”
Sådan spørger den superaktive And, da han besøger sin bedste ven og nabo Bjørn. Bjørn kan ikke sove, han er træt, og nu kommer And og stiller en lang række forslag:
Skal vi spille kort? Nej.
Se en film? Nej.
Lave et orkester? Nej.
Smoothies? Nej.
Snakke hele natten? Nej.
Spille kort? Det har du allerede spurgt om.
Læse højt for hinanden? Nej.
Der er ikke megen hjælp at hente hos Bjørn, når And vil have noget til at ske. Han bliver ved. Han forlader Bjørns hus, Bjørn forsøger igen at sove, men så er And der igen, igen. Han vil bage småkager og mangler smør, sukker, salt, mel, og i det hele taget mangler han småkager.
Igen, igen bliver And afvist, og selv da han låser sig ind med ekstranøglen, der er givet til ham i ”nødstilfælde”, så har Bjørn ikke andet end gab og træthed at byde ind med.
Illustrationerne er klare, natblå og med smukke kontraster mellem det blå og orange. Når And lister hjem gennem natten, ser man ham i silhuet; det er smukt og papirklipsskarpt.
And og Bjørn er de bedste venner, et herligt makkerpar, der i bedste Bamse & Kylling-stil ikke kan undvære hinanden, men som alligevel er helt forskellige. Således kan bogen give anledning til samtaler om forskellighed. Nogle gange vil de bedste venner noget forskelligt. Til tider vil man sove, mens den anden gerne vil lege. Andre gange er man selv vågen, mens ens bedste ven sover.
Moralen er, at hvis man ikke kan sove, og hvis man er en Bjørn, ja, så kan det måske hjælpe med en småkagebagning.
