Når Walter kigger på solnedgangen, er det som om, at havet ender i en streg. Er jorden virkelig rund?
Den østrigske forfatter Peter Bichsel (1935) udsendte i 1969 en fantastisk bog. Børnehistorier hed den, men den var faktisk ikke for børn. De syv noveller eller fabler handlede i høj grad om ensomhed og om sprog. Denne anmelder benyttede Bichsels noveller som højtlæsning for de ældste elever i skolen op igennem 70’erne og 80’erne og sled flere eksemplarer op. Eleverne elskede den absurditet og grumhed, som novellerne på mange måder var udsat og udtryk for. En verden, som på mange måder var meningsløs – hvordan skulle, kunne man gebærde sig i den? En verden, hvor mennesker stedt i ensomhed gennem vanvittige handlinger endte i endnu større ensomhed. For eksempel den om manden, der opfinder sit eget sprog (Et bord er et bord) – eller denne, som her er blevet moderniseret og udsat for adaptation: Jorden er rund.
Det er mange år siden, vi første gang lo ad Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723). Vi gør det såmænd stadig i fortællingen om den opblæste rad Rasmus Berg, der kommer hjem og vil sætte verden på den anden ende gennem sin hårdnakkede helt absurde – men sande – påstand om, at jorden ikke er flad, men rund. Og vi ler ad ham, da han mod al sund fornuft og viden ender med at måtte æde sine ord i sig igen og indrømme, at verden såmænd da nok er ”flak”.
Nu har Anne Mette Edeltoft så gennemarbejdet Bichels novelle ”Jorden er rund” til nye læsere.
Hvordan finder man i grunden ud af, om det er sandt, at jorden er rund?
Man kan naturligvis ringe til Andreas Mogensen og bede ham fortælle om sine erfaringer fra sin korte tur i rummet. Han må vide hvad der er op og ned på den sag?
Men man kan også selv sætte sig for at undersøge sagen. Det gør manden i Bichsels fortælling. Og hvad skal man så medbringe på sin færd? Ja, det er sandelig ikke småting, og da indkøbslisten tager magten og pusten fra manden, så ender han med at tage af sted alene med en stige … Hvilket vanvid, tænker fortælleren, da den opdagelsesrejsende drager ud i verden, og han har bare det fromme ønske: ”Tænk hvis han pludselig kom gående og sagde: Nu tror jeg det, jorden er rund”
Som nævnt i indledningen er Bichsels noveller jo ikke for børn. Det betyder ikke, at børn ikke kan læse dem og få noget ud af dem. Men jeg havde nok ikke forventet at se dem beregnet for indskolingselever? Er det at stille for store fordringer? Jeg håber det ikke, for jeg holder meget af Bichsels univers – og synes i øvrigt, at Anne Mette Edeltoft har bearbejdet og illustreret fint, naivistisk og dækkende.
Anne Mette Edeltoft har i samme serie også udgivet Walter og Havet, som er en bearbejdning af Hemingways kortroman Den gamle mand og havet.
Novellen egner sig, synes denne anmelder bedst som højtlæsning.
