Kajas krydser

‣ Forfatter: Trine Juul Hansen

‣ Illustrator: Line Malling Schmidt

‣ Forlag: Alinea

‣ Udgivelsesår: 2020

‣ Pris: 162,00

‣ Målgruppe:7+

‣ Sidetal: 48

‣ Sværhedsgrad: Lix 12

‣ ISBN: 9788723537621

”En gang var Kaja tit sammen med Maja efter skole. Det var dengang, de gik til spring. Men så gad Maja ikke at gå til spring mere. Og så holdt Kaja også op. Det er jo ikke sjovt at gå til noget alene. Kaja vil gerne være sammen med Alma. Men hun har næsten aldrig tid. Det er i hvert fald det, hun siger. Men der er også nogle af pigerne, hun ikke vil spørge. Elise.”

Sådan. Det er ikke nemt at være Kaja. Hun fører regnskab med, hvilke piger der siger ”nej”, når hun spørger, om de skal være sammen. Der er flest krydser ved Ida, for hun er den, det er sjovest og nemmest at være sammen med. Der er kun et kryds ved Elise, for Kaja spørger aldrig mere Elise, der himlede med øjnene, den ene gang hun spurgte. Drengene vil gerne have Kaja med til fodbold, de spørger flere gange, men Kaja vil også gerne være sammen med pigerne.

Hvad gør man, når man er en ensom pige, der ikke tør tale med læreren Karen om sit
problem? Heldigvis er Kajas mor og far gode til at tackle situationen. De ved, at de skal tale med læreren Karen, men de giver også Kaja en gave. En gave, der betyder, at hun aldrig mere er alene.

Blå Læseklub, som Kaya krydser er en del af, er en serie fra Alinea, der er rettet mod de letøvede læsere i indskolingen. Der er også en Grøn Læseklub til begyndere i læsning, der er Rød Læseklub og Sort Læseklub til de mere rutinerede læsere. Lix-tallet i Kaya krydser er 12.

Illustrator Line Malling

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.