Naras kårde fløj gennem arenaen i en flot bue. Med et dybt suk bøjede hun sig ned og samlede den op fra sandet. ”Vær du bare glad for, at du ikke duer til at fægte”, hviskede tjeneren. ”Der er dødsstraf for så meget som at strejfe Hans Majestæt med et våben”. ”Så hvis jeg havde ramt ham, så var jeg…” ”Blevet henrettet”, fortsatte drengen uden at fortrække en mine.
I første bind af serien ‘Den hvide væbner‘, hører vi om pigen Nara, datter af en hestehandler i landet Arkana, og det er meningen at hun skal overtage sin fars forretning, når hun bliver ældre. Men Naras hemmelige drøm er at blive væbner for senere at kunne blive ridder, en drøm hun altid har haft, men som hun aldrig har turdet håbe på ville gå i opfyldelse.
Pludselig dukker muligheden dog op, og Nara ender som væbner for ridderen Avalanche, en hjertelig, stor mand med ildrødt skæg. De hvirvles hurtigt ind i lidt af et eventyr, hvor de konfronteres med både dværge, hekse og trolde.
I anden del af serien, nærmere betegnet bogen ‘Kampen om kongevåbnet’ følger vi Nara på hendes videre færd. Hun skal deltage i væbnertræning i landets hovedstad, men ville meget hellere være blevet ved ridder Avalanche. Det gør det kun værre, at hun får landets forkælede tronarving, Prins Ismir, som makker. Ismir er meget snobbet og lidt naiv, og vil helst springe over hvor gærdet er lavest, når det kommer til væbnertræningen. Det gør livet rigtig surt for Nara, der udover at klare sine egne arbejdsopgaver, også er nødt til at dække for prinsen og ordne hans arbejdsopgaver oveni.
Prinsen har dog en lumsk plan om at tage ud og skaffe sig kongevåbnet, som er en meget farlig færd, alle tronarvinger på et tidspunkt skal begive sig ud på. Planen involverer uheldigvis Nara og den unge magiker Faris, og rejsen ud for at finde kongevåbnet viser sig at være en særdeles farefuld opgave.
Forfatteren Sara Ejersbo Frederiksen har skrevet et par andre børne- og ungdomsromaner, og har desuden skrevet flere fagbøger. Hun har en uddannelse i litteraturvidenskab og har skrevet bachelorprojekt omkring børnelitteratur.
Som med første bind i serien kører bogen meget på dialog og ikke så meget på beskrivelser af for eksempel omgivelser. Alligevel fungerer historien fint, sproget flyder godt og den er nem og hurtig at læse. At den samtidig er godt spækket med action, vil sikkert også kunne tiltrække en del drengelæsere. Generelt synes jeg, vi her har at gøre med en gedigen high fantasy-roman. Jeg er sikker på den falder i god jord hos de fleste børnefantasylæsere.