Katastrofekurs er 11. bog i Jeff Kinneys internationale bestseller-serie om den lidt tvære Greg, der ser på sit liv med en blanding af tegnede tændstiksmænd og et ordentlig skvæt ironi.
I denne udgave begynder Greg at filosofere over, hvis han var hovedperson i en fiktion og hans rolle var at underholde folk med sit liv og nogle catchphrases. På den måde ville hans irriterende brødre i virkeligheden bare være skuespillere og hans forældre var robotter; noget der ville give god mening for Greg.
Dernæst følger nogle scener hvor Gregs mor forsøger at finde noget meningsfuldt for ham at lave: en ny ven, et muligt talent for poesi, et nyt instrument osv. Alt er dømt til at glide ironisk ud i sandet – og det gør det også.
Jeg har læst broderparten af de 11 bind i sagaen om Wimpy Kid – og Katastrofekurs adskiller sig på ingen måde fra de ti andre. Det er lettere bittersødt ironisk, tvært og med tændstiksmændstegningerne, der enten spiller op imod eller punkterer fortællingen.
Katastrofekurs er ligesom de andre, en perlerække af gags fortalt i dagbogsform. Og med kun en meget konstrueret og tynd rød tråd til at binde det sammen. Det er skægt (især den første del af bogen), men der er godt nok ikke meget udsving på hverken drama eller måder at fortælle vitser på; det er bare en lang pølse af Wimpy Kid-jokes. Og kan man ikke få nok af det, så er Katastrofekurs lige i skabet; for andre kan det godt føles lidt som tomgang imellem de få snapse.
Vil egne sig som frilæsning for Wimpy Kid-fans.
Endnu et bind i Jeff Kinneys store succes om Greg. Den adskiller sig på ingen måde fra de 10 foregående bøger.
