””Stræk dig lidt længere, så trækker jeg dig op,” siger jeg og rækker hånden ned mod min lillesøster, Kiwa.
Hun puster og strækker armen efter min hånd. Hendes hænder er endnu ikke helt så udviklede til at klatre
som mine. Når vi klækker, er vores håndflader helt glatte, ligesom menneskenes. Men fra vi er fire år,
begynder de millioner af specielle, mikroskopiske hår, der gør os i stand til at klatre bedre end noget
menneske, at gro frem. Jeg er efterhånden så god til at klatre, at jeg snart kan blive minedykker. Og så får
jeg brug for evnen til at kunne klatre uden udstyr. Men indtil da er det mit job at passe gederne sammen
med Kiwa.”

Ærild bor på planten Nærv sammen med sin søster og sine forældre. De er hybrider og dermed en form for
blanding mellem menneske og øgle. Indbyggerne (som kalder sig vølenere) bor i fredelig sameksistens på
planeten sammen med mennesker. Menneskene beskytter vølenerne mod udefrakommende angreb, og til
gengæld arbejder vølenerne for menneskene under forhold, der i hvert fald af nogle af vølenerne betragtes
som slavelignende forhold.

Ærild oplever som barn sin søster blive taget af fjenden, de højteknologiske parasitter, og fra da af er Ærilds
største ønske at bestå prøven som Øglejæger, så han kan blive en af dem der bekæmper de farlige
parasitter og på den måde få mulighed for at hævne sin søster.

Undervejs i prøven til Øglejæger sker der dog mystiske ting, der fuldstændig vender op og ned på verden
som Ærild kender den. Pludselig ved han ikke mere, hvem han kan stole på – og hvem der egentlig er
fjenden. Ærild må starte en ny, hemmelig mission; en mission for at redde sin søster, som måske slet ikke er
død.

Kloens klippe er første del i en serie, som er en gedigen blanding af fantasy og sci-fi. Normalvis er jeg ikke
helt så meget til sci-fi genren, da det tit bliver en anelse for teknologisk og kryptisk for mig, men Camilla
Wandahls skrivestil omvendte mig i dette tilfælde fuldstændig, og jeg klæbede mig fast til bogen fra første
til sidste side. Karaktererne i bogen er velskrevne og overbevisende, og man føler som læser med Ærild, der
bare ønsker at hævne sin lillesøster, og som har så meget modgang.

Samtidig er der virkelig meget drive i bogens handling, og siderne vender nærmest sig selv.
Forsiden på bogen har også et virkelig lækkert layout med et billede af en af vølerne, der hænger fra en
klippekant. Jeg er overbevist om at bogen vil sælge sig selv både på forside og indhold, der vil tiltale
fantasylæsere fra 12 år og opefter.