Knokkelmandens cirkus

‣ Forfatter: Oscar K.

‣ Illustrator: Dorte Karrebæk

‣ Forlag: Høst & Søn

‣ Udgivelsesår: 2014

‣ Pris: 399,95

‣ Målgruppe:4+

‣ ISBN: 9788763832243

”Ten little nigger boys went out to dine.
One choked his little self and then there were nine”
(Frank Green)

Når man sidder med denne nye – interaktive – billedbog, ”Knokkelmandens cirkus”,  fra Oscar K. og Dorte Karrebæks værksted, så har man som anmelder sit hyr med at få styr på den – både hvad angår indholdet, men også rent fysisk. For den kan foldes ud til en to meter lang billedfrise, som man skal være (mindst) to til at holde styr på. Samtidig hermed kan historien læses mere traditionelt som en almindelig billedbog, hvor man går fra opslag til opslag. Men så kan ”Knokkelmandens cirkus” også lige læses bagfra – og gør man det, får man den første historie i en meget udvidet udgave, man selv skal / kan illustrere med de mange drabelige karakterer og figurer, der gemmer sig som klistermærker i en kuvert bagerst i bogen. De er lige til at klæbe ind i bogen, hvor man ønsker det. Er man doven, kan man scanne Dorte Karrebæks forslag ind på mobilen fra QR-koden bag i bogen og så følge dem.

Det er ikke første gang Oscar K. og Dorte Karrebæk bearbejder vores indgroede forestillinger om hvad en billedbog er, hvad den skal rumme eller hvordan den skal se ud – og i sidste ende diskuterer hvad børnelitteratur også er. Med ”Knokkelmandens cirkus” har de overgået sig selv.

Gennem muligheden for selv at illustrere bogen og læse den som man vil, rokkes der ved læserens vanetænkning om hvad en billedbog er, hvad en fortælling er, hvad læsning er og hvad en bog er og skal kunne. For ideen med de løse illustrationer må jo være, at læseren selv går på opdagelse i dem og kreerer sin egen version af fortællingen om Knokkelmanden og hans cirkus.

Da historien kan læses på så mange måder, er det svært at sige noget om målgruppen – men den diskussion er heller ikke ny, når man læser Oscar K. og Dorte Karrebæks billedbøger. Jeg har erfaret at den første mere afdæmpede version af historien fungerede godt sammen med et børnehavebarn som højtlæsningsbog, mens jeg som voksen læser andet og mere ind i den og den udvidede version. Her var barnet stået af. Bogen er ikke et oplagt valg som godnatlæsning for de små! Og det ikke fordi fortællingen i sig selv er afskrækkende.

Førstedelen består hovedsageligt af en præsentation af bogens (vid)underlige karakterer, som ”elefanten Willy, som har mistet hovedet og begge forben”, dansebjørnen Gosho, og ”Sam, verdens mærkeligste hund” (som ikke længere kun er verdens grimmeste, som den var i billedbogen ”De skæve smil” illustreret af Lilian Brøgger).

Andendelen følger så børnesangen ”Ten little niggerboys” fra 1860, på dansk mere politisk korrekt er gendigtet som: ”Ti små cyklister”. Som i børnesangen dør folk og fæ her i ”Knokkelmandens cirkus” en efter en i god ro og orden. Her fortælles om det omrejsende cirkus, hvor Knokkelmanden sætter kryds i sin sorte bog hver gang en artist er forsvundet ud af historien  – cirkustjeneren Knyst, Elvira, den trehovede hvide And som hunden Sam trækker, travhesten Maren Grønkål osv.

Både teksten og illustrationerne (som jeg har placeret dem) er på samme tid  sjove, groteske, absurde og lidt uhyggelige. Det gælder Knokkelmanden, der selvfølgelig er illustreret som et skelet med meget udtryksfuldt kranie. En figur som hverken barn eller voksen ønsker at rende ind i ved sengetid.

Knokkelmanden er selvfølgelig Døden, og som i deres tidligere billedbøger, indgyder Oscar K. og Dorte Karrebæk heller ikke her (barne)læseren en falsk tryghed ved verden. Men det kender læseren allerede fra billedbøgerne, ”Idiot”, ”De skæve smil”, og ”Lejren.”

”Knokkelmanden cirkus” er i sandhed en interaktiv bog. Som der står på omslaget:

”Den kan mærkes, læses forfra og bagfra og trækkes ud i en to meter lang billedfrise. Den vejer ikke mere end en iPad og bruger hverken strøm eller batterier. Og læseren kan selv klistre billeder ind i den.”

Vi er med ”Knokkelmandens cirkus” meget langt fra den traditionelle billedbog, og måske er det meget sigende, at forlaget har lagt en instruktionsvideo til den på Youtube.

Teksten er meget komprimeret, og der fortælles ikke så lidt i de få sætninger på hvert opslag. Derfor skal man også have en vis alder før man kan ”tage historien ind” og fordybe sig i de utallige forunderlige ting, der sker  – både i teksten og i billederne.

Og at ”Knokkelmandens cirkus” så viser tilbage til Johannes V. Jensens novelle ”Knokkelmanden” fra 1901 om varietépigen Kate og ”den musikalske klown” gør ikke oplevelsen mindre kompleks eller spændende for den voksne. Oscar K. citerer på det nærmeste Johannes V. Jensen ordret i: ”Gaderne i Krefeld ligger i kold og leret søle. Lygterne er tændt, men lyser ikke endnu.” Her i teksten fra 2014 skrevet i nutid, Jensen fra 1901 skrev i datid: ”laa”, ”var” og ”lyste”.

Der er så sandelig nok at gå på jagt efter i ”Knokkelmandens cirkus” med dens violinspillende klovn for både børn og voksne – inden vi kommer i Den sorte gryde . Nye læsere kan selv gå på jagt i tekst og billede efter andre intertekstuelle hilsener. 

”Knokkelmandens cirkus” er et spændende bekendtskab, men den kræver at man involverer sig i den med alle sine sanser. Derfor er udgivelsen vel også lavet så smukt som den er. Den er trykt på en kraftig papirkvalitet. Den er rar at røre ved og illustrationerne fremstår klart og tydeligt i al deres detaljerigdom. Det er kort og godt en umanerlig spændende billedfrise Dorte Karrebæk har lavet til Oscar K.s tekst. 

Johannes V. Jensen: ”Knokkelmanden” er læst i samlingen: Nordisk foraar, Gyldendal, 1999

http://www.hoest.dk/Books/

http://www.oscar-k.dk

http://www.dortekarrebaek.dk/

 

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø (1950-2022) Søren var oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og var forfatter til både bøger og artikler om denne. Han var tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Var særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling og havde en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.