Birde Poulsen fik i 1998 Kulturministeriets illustratorpris. Hun har tegnet og tegnet dyr ”altid”, og i særlig grad har hun illustreret børne- og ungdomsbøger. Hun er vokset op med dyr, elsker fortsat katte og tegner her i ”Langt borte” mange forskellige dyr (dog ikke en eneste kat).
Det er den kinesiske forfatter Cao Wenxuan, der står for den filosofiske tekst om tilværelsens mening. Det begynder i et kinesisk landskab:
En frø hoppede op af vandet og landede på et lotusblad. Derefter sprang den op på et andet blad, som var oven over, og herfra satte den i et stort spring op på et meget smukt og fint blad.
Så sidder frøen her på lotusbladet og kigger ud i det fjerne. En høne kommer forbi og spørger, hvorfor frøen dog sidder så stille og stirrer ud mod horisonten. Frøen svarer (som alle de følgende dyr i fortællingen også gør det) at det for en frø ikke er nok at fange insekter og kvække hele dagen, ind i mellem må man også sætte sig og stirre ud mod det fjerne. Det gentager sig for hønen, leoparden, rotten, aben og alle øvrige dyr, der mødes på de 32 sider.
Alle har de ikke nok i hverdagens opgaver, de må også have tid til at filosofere og stirre formålsløst (?) ud mod horisonten, således som rotten, der her får følgende svar fra leoparden, da den (uden at blive spist) har en samtale med samme leopard:
“Hvad har du set?” spurgte rotten…Sikkert ikke noget særligt, men som leopard er det ikke nok for mig at vide, hvordan man klatrer i træer og bjerge eller jager kaniner og mus, jeg må også bruge noget tid på at stirre ud i det fjerne”……Rotten nikkede og forsvandt øjeblikkeligt.”
Til slut mødes de alle, mens de ser mod horisonten, hvor solen går ned. Hvor er det smukt, siger de med en fælles stemme.
Birde Poulsens illustrationer er forholdsvis realistiske, det er klare smukke farver i gouche og akvarel, og billedsiden fletter sig fint sammen med teksten. Til tider skal man læse på højkant, til tider er illustrationerne ude over rammen og inde i tekstblokken. Første og sidste dobbeltopslag viser en smuk sø med solnedgang og violette skygger over træerne i horisonten. Et sådan sted vil enhver have lyst til at stirre ud mod horisonten.
