I denne anden fortælling om Lilla og Løve, udfordrer de to venner hinanden på mod. Løve synes, at det er lidt fjollet, at Lilla er bange for edderkopper og mørke, mens Lilla synes, det er skørt at Løve er bange for vand og støvsugeren. Men ingen af dem er spor bange for at klatre højt op i et træ. Altså lige indtil de sidder der og må erkende, at de faktisk ikke tør klatre ned igen og har brug for hjælp fra Lillas far.
Stine Spedsbjergs Løve er dejlig kattet i både udtryk og adfærd, mens Lilla er fyldt med den 3-4 åriges vovemod og livsglæde. Illustrationerne er stregtegninger med klare farver, der får både Lilla, Løve og fortællingens bifigurer til at fremstå meget udtryksfulde.
Teksten optræder hovedsageligt i tegneseriestil som talebobler.
Fortællingen har et lag af humor, der gør den til et skønt bekendtskab for den voksne læser. Herudover taler den nok mest til de ældste vuggestuebørn og op – den er oplagt til en snak om, hvad man hver især er bange for – og om, at det er okay at være bange for noget. Som Lillas far siger sidst i bogen:
”Fædre bliver også bange for skøre ting … Tit er jeg eksempelvis bange for breve fra banken.”
