Du har ikke mødt et neurotisk dyr, før du har mødt Lille Bange Egern. Her er en gnaver, der bruger antibakteriel sæbe og er bange for kaniner. Og for Godzilla, men det er måske mere forståeligt.
Denne anmeldelse omhandler to bøger om Lille Bange Egern, nemlig Lille Bange Egern og Lille Bange Egern får en ven. De to bøger har en del fællestræk og er skåret over samme skabelon, men de fleste børn vil elske at høre begge historier om denne kugleskøre charmetrold – og måske kan de endda lære lidt af ham.
Lille Bange Egern er ubetinget en bangebuks, hvis liv er bygget op omkring sikkerhedsforanstaltninger, der kan få selv PET til fremstå skødesløse. Her er intet overladt til tilfældighederne, for Lille Bange Egern har forsøgt at tænke alle mulige scenarier ind. Det værste, han frygter, er det ukendte, for her lurer alverdens farer lige fra fugleedderkopper, grønne marsmænd til dræberbier og selvfølgelig giftig efeu og bakterier.
Alt dette og meget andet kan imidlertid undgås, hvis man bare bliver i sit nøddetræ og nyder udsigten, der ganske vist i længden bliver en anelse ensformig. Og hvis noget mod al forventning alligevel går galt, så har Lille Bange Egern selvfølgelig en nødhjælpskasse indeholdende blandt andet faldskærm, Aloe vera-creme og sardiner. De sidste i tilfælde af, at han skulle få brug for at aflede en haj…
Som de fleste af os ved, så er det ukendte ikke sådan at få has på. Det kommer snigende, og før eller siden mister vi kontrollen, hvilket kan være angstprovokerende. Her må man give Lille Bange Egern ret. Man skal dog ikke stifte bekendtskab med det ukendte særligt mange gange, før man overraskes over, hvor ufarligt det også kan være. Bevares, der lurer farer derude, men hvis alt slår fejl, kan man altid gøre som Lille Bange Egern og spille død.
Canadiske Mélanie Watt skrev bøgerne om Scaredy Squirrel allerede i 2006 og 2007, og nu har forlaget Vild Maskine udgivet dem på dansk. Jeg har nævnt det før: Det forlag har næse for den skæve, finurlige børnelitteratur, og med disse to bøger følger de traditionen. Det må de gerne blive ved med.
Watts streg er udført med kulblyant og acrylmaling, og illustrationerne er fyldt med detaljer, simultan succession og kreativ leg med perspektiverne. Man ved aldrig, hvad næste opslag bringer, og ofte frydes man over forfatterens sans for hovedpersonens udvikling, når han ufrivilligt kastets ud over kanten. Også uden faldskærm. De mange detaljer kan måske ind imellem fjerne fokus fra selve historien, og særlig i bog nummer to er det som om, at handlingen trænges i baggrunden af Lille Bange Egerns mange mærkværdige indfald. Det skal man dog ikke lade sig skræmme af. Begge bøger er helt igennem underholdende for alle aldersgrupper.
Ifølge parateksten på bagsiderne er bøgerne prisbelønnede og har solgt 2,1 millioner eksemplarer. Det er mange i dag. Jeg er overbevist om, at dette skyldes, at selv om børnelitteraturen er oversvømmet med dyr i alle størrelser og farver, så formår enkelte forfattere at skabe karakterer, som gør sig særligt bemærket. Lille Bange Egern er en af disse, for han er vitterligt en figur, der tager læseren om både hjertet og lattermusklerne.
Jeg er ikke sikker på, at Lille Bange Egern vil befinde sig godt i en børnehave. Der er formentlig for mange bakterier og alt for meget ukendt, men bøgerne om ham bør finde vej til boghylderne derude alligevel. Hvis du køber bøgerne hjem til, så husk at tørre hylden af med antibakteriel sæbe og desinficér de omkringstående bøger. Det anbefaler Lille Bange Egern, og jeg anbefaler dig at lære ham at kende.