Gud er gamer
Når en ung mand får et spil i hænderne, der giver ham magt over alt, så er fristelsen næsten uoverstigelig. Men rollen som almægtig er bestemt ikke uproblematisk. Selv den mindste ændring kan få voldsomme konsekvenser.
I 2011 udgav Søren Jessen bogen Liv på spil. Bogen handler om drengen Mads, der lever et stille, trivielt gamer-liv i Aarhus, mens forældrene har travlt med deres lægekarrierer. Mads’ hverdag ændrer sig dog radikalt, da han ved et tilfælde får fat i computerspillet Alt, der viser sig at omhandle Mads’ egen tilværelse og menneskene omkring ham. Spillet giver ham mulighed for at gribe ind i andre menneskers liv og ændre tingenes tilstand. Mads bliver nærmest Gud, og han erfarer hurtigt, at det i yderste konsekvens kan koste liv, hvis han blander sig for meget. Så hvor meget skal han egentlig ændre i andres liv, bare fordi han har muligheden?
Meisler skaber magi mellem billeder og tekst
Jeg er faldet for den grafiske roman som medie – ikke genre, (men det er en længere diskussion). Grafiske romaner åbner for en måde at læse litteratur på, som tegneseriefans har kendt til i årtier, og netop det grafiske element tiltaler mange læsere. Herunder mig. Når illustrationssiden ydermere er udført af en kunstner som Rasmus Meisler, bliver læseoplevelsen så meget desto større.
Det er i spændingsfeltet mellem tekst og billeder, eller med andre ord i ikonoteksten, at vi ser den største udvikling inden for grafiske romaner. Dette spændingsfelt forstår illustrator Rasmus Meisler at udnytte aldeles optimalt, hvorfor idéen med at genudgive romanen i grafisk roman-udgave bestemt holder. Meisler puster liv i bogens univers.
I og med at bogen foregår i Aarhus, er de fysiske rammer ret enkle, men Rasmus Meisler tilføjer en sjælden og intens kompleksitet til teksten, og der er derfor mange detaljer at lægge mærke til undervejs i læsningen. Vi så samme rebelske tilgang hos Meisler i både Nord og Tavs.
Bogens handling, dens figurer, dens miljø og hændelser bruges alle til at understrege tekstens pointer. Eksempelvis vises den hårde klassekammerat, Karloffs, enorme størrelse ved at lade hans silhuet fylde et helt opslag, mens teksten følger hans volumiøse korpus. Navnet sender selvsagt en kærlig monstrøs tanke til den britiske skuespiller, Boris Karloff, der spillede Frankensteins monster i 1930’erne.
Andre opslag får tegneseriekarakter i klassisk amerikansk stil, når lydord fra skydende pistoler og hvinende dæk fylder opslagene. Intraikonisk tekst bruges, når Mads oplever glæde eller frustration. Her fylder ord som Yes! eller nej, Nej, NEJ!! væsentligt på illustrationssiden og forstærker læserens opfattelse af Mads’ sindsstemninger. Faktisk sprænger nogle af ordene bogens fysiske rammer, hvorved frustrationen synes helt ude af kontrol.
Effektfuldt, gennemtænkt og velillustreret, præcis som vi så det i Nord. Godt arbejde af Rasmus Meisler.
Alt eller intet
Jeg kunne ikke undlade at blive en smule skuffet over bogens meget pludselige slutning, hvor Mads ved et tilfælde mister Alt. På den anden side er det svært at forestille sig, hvordan Mads ellers skulle slippe den almagt, han har fået. Kan et menneske vitterligt frivilligt give slip på så megen magt? Næppe. Og mon ikke vi alle er bedst tjente med, at der ikke sidder en teenager og styrer verdensordenen? At Gud trods alt ikke er gamer?
Liv på spil giver læseren gode muligheder for at tage stilling til etiske dilemmaer om indblanding i tilfældigheder og evnen til at lege Gud for en dag eller to. Mads lærer, at alt har betydning, og at man ikke kan ændre i tingenens tilstand, uden at det får store konsekvenser for den store kausalitet, man selv er en del af på godt og ondt.
Det er oplagt at se bogen som en slags modstykke til Janne Tellers Intet fra 2000, hvor nihilisten Pierre Anton fra en trætop bekendtgør, at intet har betydning. Mads må nøgternt konstatere det modsatte. Da han fratages magten, efterlades han forstummet på en taburet på et loppemarked i Aarhus bymidte, mens mågerne kredser højt over ham, som om intet usædvanligt havde fundet sted. Han ses i stort fugleperspektiv, hvorved den tidligere verdenshersker nu synes uendeligt lille. Livet går videre, og på sidste opslag glider vi ud i verdensrummet og lader Mads og Aarhus blive, hvor de er.
Her er bogen, der skal gribe de (drenge)læsere, der finder det vanskeligt at blive rigtig grebet af litteratur som sådan. Læserne får serveret en hæsblæsende historie med en hovedperson, som de med lethed kan identificere sig med, og måske kan de også sætte sig ind i hans handlinger og tankegange, hans frygt og hans kærlighed.
Nogle gange kan genudgivelser forekomme formålsløse. Det er Liv på spil ikke. Den har på alle måder sin berettigelse på et børnelitterært marked i udvikling, og Søren Jessen og Rasmus Meisler har fat i den lange ende. Man skal turde tage chancer for at fange læserne i dag, og de chancer tages for fuld skrald i denne bog. En sidste vigtig pointe må være, at bogen skal formidles meget målrettet, for den skal netop ramme de læsere, der måske ikke selv finder vejen til boghandlerne og bibliotekerne. Vis dem bogen og inspirér dem til læsning. Liv på spil burde klare resten selv.
Info om bogen på Søren Jessens hjemmeside
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside
Rasmus Meislers hjemmeside
