Lou – buskirkegården er 3. bind i en serie om pigen Marie Louise (Lou), hendes lettere fraværende, x-box spillende mor, Lous bedste veninde Mina og alle de andre personer, der befolker denne graphic novel eller børnetegneserie, fortalt for piger (be-tweens) i alderen 8 – 13 år.

Efter Lou 1: Dagbogsblade og Lou 2: Sommerferie i Møgstrup, er vi her i Buskirkegården tilbage i storbyen med Lou.

Serien er tegnet og fortalt af den franske tegner og musiker Julien Neel (1976). Læst helt overfladisk er det et meget pænt og lyserødt univers, man dykker ned i. Men lige under overfladen ligger der et univers, der primært beskriver Lous indre liv og som beskriver hendes udvikling frem mod puberteten.

Både i sin fremstilling af sine figurer, handlingen og de følelser Lou har, virker tegneserien ægte. Det samme gælder den meget jordnære og gakkede humor, der er i øjenhøjde med sin målgruppe, og som tager den alvorligt. Både i sit sprog og i sine illustrationer tales der hverken op eller ned til den unge læser. Desuden arbejder Julien Neel helt ned i detaljen med tegneseriens virkemidler, så bogen fremstår som en æstetisk helhed, hvor tekst og illustrationer på fornem vis supplerer hinanden.

På trods af tegneseriens fremstilling af katte og den supernørdede mor, er dens egentlige mål, at give den unge pigelæser nogle punkter at navigere efter i verden på vej fra barndommen mod ungdommen.

Tegneserien anbefales til børnebiblioteket, skolebiblioteket og til barnets egen tegneseriesamling.

Der er med serien om Lou tale om bøger – tegneserier- lærere og pædagoger nok skal holde fingrene fra. De tilhører helt klart pigernes eget univers og dermed fritiden.