”Luise Armstærk” er Camilla Hübbe og Rasmus Preislers efterfølger til den prisbelønnede grafiske roman (i-bog) ”Tavs” (2012).
Hvor ”Tavs” var japansk-inspireret i sin fortælling om den ensomme, sørgende ”third culture” dreng, så er der helt andre spicy boller på suppen i fortællingen om den 12årige handlekraftige, Louis(e) Armstærk, der drager New Orleans for at finde sin far, jazztrompetisten Mikkel Møller.
Han er forsvundet efter at orkanen Katrinas hærgen i 2005. Da Louises stewardessemor, Sus, en dag vender hjem med en ny lejer, der viser sig at være hendes nye kæreste, beslutter Louise sig for at drage ud for at finde Mikkel. Sidste livstegn fra ham var en seddel til Louises mor om, at han var taget til New Orleans for at finde jazzen. Louis armstærk har dog en stærk følelse af, at han har overlevet Katrina og at hun vil finde ham.
Det bliver begyndelsen på en varm, smuk, magisk, men også sær, fortælling fra New Orleans og Louisianas sumpe.
Orkanens øje i fortællingen er, bortset fra Katrina og faderens forsvinden, morens nye pilotkæreste, den nye dreng, Charlie og en talende skildpadde – og så det at Louis(e) er ved at blive voksen.
Hertil skal man tilsætte en hel del soulfood, alligatorer, slanger, medicinmænd og god gammel sydstats overtro.
Undervejs i fortællingen får Louis(e) god hjælp af disse varme, hjælpsomme, overtroiske mennesker som ved langt mere end godt er. Fortællingen ender ude i Louisisanas dampende sumpe hvor der sker sære ting og hvor orkaner fødes.
Det er en på alle måder varm og magisk fortælling Camilla Húbbe og Rasmus Preisler har fået skruet sammen – for selvfølgelig klarer Louis Armstærk alle de prøver, hun udsættes for i strakt arm. På den måde adskiller ”Louis Armstærk” sig fra mange andre ungdomsromaner i disse år. Problemerne og udfordringerne er de samme, men oplevelserne undervejs, solidariteten og medmenneskeligheden gør denne bog anderledes.
Hvor ”Tavs” var en egentlig grafisk roman, så er ”Louis Armstærk” en illustreret roman hvor Rasmus Preislers mange, skønne og lyse illustrationer både understøtter og udvider fortællingen. Hvert nyt kapitel indledes med et forrygende dobbeltopslag der tilføjer farver og stemning til bogen. Selvfølgelig er Louis Armstrong med hist og her i fortællingen – ”Dream a little dream of me” som han synger på sidste opslag. Og jazzen spiller også en væsentlig rolle for fortælllingen, og den og Louis(es) mange filosofiske overvejelser kan virke distraherende på en ung læser.
Bogen anbefales til brug i danskundervisningen fra 5. kl. og selvfølgelig til frilæsning både i skolen og hjemme – and all that jazz.
https://www.youtube.com/watch?v=E2VCwBzGdPM
