Tænk, at man kan fortælle en historie med et lix-tal på tre. Det vil sige, at der er en gennemsnitlig sætningslængde på tre ord, samtidig med at der ikke er lange ord over seks bogstaver. Faktisk er der ikke ord, der er på mere end tre bogstaver. Det lykkes her i fortællingen om den dag, hvor Lui er ude i sin båd.
”Lui kan ro en båd. Det er han god til. Se den sø. Den er blå og fin.”
Det er et tema gennem bogen, at der nævnes nogle farver. Rød, blå og gul. Og så slutter historien med:
”Det var en god dag.”
Sådan.
Det er Mathias Elmose, der er illustrator. Han giver gode, klare farver til fortællingen. Lui er en glad og aktiv dreng, der på forsiden sidder midt i sin robåd, hvor han har sine røde årer. Der ligger et kyllingelår i agterstavnen, han skriger mod himlen, mens hans gule hår hænger i tjavser. Grønne bukser, lilla trøje og blå sko. Det kunne se farligt ud, men søen er ganske rolig, og Lui kan stå op i vandet midt ude på søen. Alt er godt, og det er en god dag.
Det er en bog, der kan bruges til den allerførste selvlæsning. Det er korte ord. De gentages mange gange. Der er fine billeder, der er symmetriske med teksten. Alt er godt og farverigt.
