”Lulu vågner, da hendes telefon giver lyd fra sig. Baby har skrevet på messenger.
Vil du med i Fields?
Hvad? Lulu sætter sig op og læser beskeden igen. Hvor er det vildt, at Baby spørger hende! Hun kommer i tanker om Lena og lægger sig tilbage på puden, lytter til stilheden.”
Lulu bor sammen med sin psykisk syge mor, Lena, i en opgang, hvor hun ikke kender nogen. Lulu går i skole, og hun har et fritidsjob hos en lokal blomsterhandler. Da moderens sygdom bliver værre, får Lulu alt for svært ved at passe sin skole. Hun skal hælde piller op til moderen, holde hende i godt humør, købe ind, lave mad, gøre rent og altid sikre, at moderen ikke begår selvmord. Det bliver for meget, og det lykkes ikke for Lulu at få afgangsprøven, så hun kan komme i gymnasiet. Nu er hun i et tomrum, hvor hun føler sig helt, helt alene.
Hun får kontakt til nogle mere rå typer, og hun kommer med i Missy og Babys klike, hvor reglerne er knap så folkeskoleagtige. Her sælges og fabrikeres joints:
”Missy skramler med potter og pander i køkkenet. Lulu lukker øjnene. 100 joints. Betyder det, at hun skal en tur mere over til Bilal?”
Lulu bliver accepteret og føler sig endelig blandt venner, men det har sin pris.
“Måske i morgen” er en bog på 304 sider.
Det er 304 sider om pigerne, der alle bor i ”Blokken”, hvor regler og normer er tæt på at være gangster-regler. Et brud på klikens kodex straffes med vold. Det, der så ud som et stærkt fællesskab, viser sig at være særdeles skrøbeligt.
Det er 304 sider med deprimerende og realistisk læsning om en pigekultur, der ikke fylder forsiden af hverken Politiken eller Nordjyske Stiftstidende. Det er et ømt portræt af en pige, der søger at hjælpe sin mor på bedste vis, men Lulu kommer til kort overfor en psykisk syg mor, der aldrig magter at være voksen.
Det er 304 sider om ensomheden midt i storbyen. Blomsterbutikkens indehaver er det mest positive portræt, men selv ikke blomstersproget kan vinde over ”Blokkens” regler.
Vil man læse om en verden og en subkultur, man ikke ønsker at være en del af, så er det her et fint indblik i de udfordringer, nogle unge (piger såvel som drenge) må tackle i deres forsøg på at høre til et sted.
Det er en bog om unge, der har det svært – men som klarer det. Den slags bøger må der gerne være mange af.
Links:
Besøg forfatteren på Instagram
