”Louise, hør nu lige her. Flygtningene har fået prøvet deres asylansøgning hos myndighederne og fået afslag. Det må de jo rette sig efter.”
Man siger, at den som tier samtykker, men Thomas kunne godt høre, at sådan skulle Louises tavshed ikke tolkes. Måske kunne hun ikke se det i et større perspektiv.
”Vi er måske på sporet af et skandinavisk netværk, som hjælper de afviste asylansøgere.” (s. 219)
I ovenstående citat fra bogen, en samtale mellem de to politifolk Thomas og Louise, anslås det centrale tema i Lasse Bak Sørensens seneste ungdomsroman ”Medusas øje” – illegale flygtninge og vores behandling af dem– og samtidig viser citatet hen til de moralske dilemmaer, romanens personer, unge som voksne, skal forholde sig til. Skal man, hvis ens etik siger det, forøve selvtægt og gå mod landets love?
Handlingen skydes (!) igang, da en forklædt munk skyder en præst i Roskilde Domkirke for øjnene af 500 konfirmander under et arrangement. Tvillingesøstrene Jo, Mag og deres ven Jonathan står pludselig med et større ansvar end langt de fleste teenagere nogensinde kommer til at opleve det. For præsten efterlader nemlig en flygtningefamilie på domkirkens loft, som ingen andre end de tre kender til. Menneskeliv står pludselig på spil, og det er her, de tre unge kommer i et etisk dilemma og må vælge. Skal de gå til politiet og derved være årsag til, at flygtningene bliver hjem til et land præget af krig? Eller skal de bryde loven og risikere deres eget liv – og familiens? Noget der pludselig blive aktuelt, da en organisation af skydegale nynazistiske indvandrekritikere er efter dem!
Romanen er bygget op med flere sideløbende handlingsforløb, der til sidst bindes sammen i en dramatisk slutning. Man følger de tre unge og politiet i deres forsøg på at opklare drabene på både præsten, og senere kirketjeneren. Endelig møder læseren den svenske præst, der hjælper familien til Sverige – i scener der sender mindelser om jødernes flugt over Øresund i 1943 kombineret med en James Bond film.
Romanen fortælles altså både fra både et voksen- og et barneperspektiv. Og ind i den dybt alvorlige handling er der også blevet plads til to kærlighedsfortællinger – tvillingesøstrene Jo og Mags forsøg på at blive kæreste med Jonathan, og politiinspektøren, Thomas forsøg på at indlede et forhold med sin kvindelige kollega Louise. Som en detalje, der viser romanens detaljerigdom, så hedder den medvirkende schæferhund minsandten Blondi, præcis som Adolf Hitlers gjorde det! Det at romanen er fortalt i de to spor, og at den er fyldt med et utal af minutiøst præcise detaljer, hæmmer fremdriften i selve krimi- / thrillerplottet. Af og til er det som om romanen vil lidt for meget, og har lidt for mange detaljer med, hvilket fjerner focus fra hovedplottet. Men generelt set er man både godt underholdt, og ikke mindst bliver man stemt til eftertænksomhed under læsningen.
Bogen anbefales til både de unge og “deres” voksne. For bogen kan fint danne grundlag for en snak om Maggie og Joanna og om hvordan de bliver viklet ind i en sag om mord, menneskesmugling, nynazisme. Bogen har desværre fornyet aktualitet på baggrund af borgerkrigen i Syrien.
