”En gang brugte en dreng en hel time på at pille næse.
”Det var så det!” sagde han og rejste sig for at lave noget andet.”
Så er billedfortælleren Jan Oksbøl Callesen oppe på billedfortællingshesten igen. Efter de to fortællinger om Hr. løve og ånden i kaffen, om vor tids galopperende overforbrug og fablen Hr. Løve og æbletyven, om syndebukke, er vi nu draget ud på den amerikanske prærie, hvor vi møder drengen ”Meget meget hurtige hest” fra den amerikanske urbefolkning.
Meget meget hurtige hest er en vildt fabulerende og filosoferende fortælling om drøm kontra virkelighed og drengens dagdrømme kontra handling.
Men megen egentlig handling rummer fortællingen ikke, for:
”Meget meget hurtige hest tog det stille og roligt.”
Lige indtil den dag han møder DEN meget, meget hurtige hest. I teksten væves et realplan sammen med drømme, uden at det undervejs bliver søvndyssende.
Jan Oksbøl Callesen har illustreret med akrylfarver, ekspressivt og med fuld knald på paletten. Her er nok at kigge på og samtale om under (op)læsningen af værket og undre sig over:
”Hvorfor hedder han Meget, meget hurtige hest?” spurgte de bedstefar. ”Han er slet ikke hurtig. Han sidder bare og ser planterne gro.”
”Ja – sagde bedstefar. ”Det er godt at have noget at gå op i.”
I sin barndom var anmelderen medlem af det for længst hedengangne københavnske dagblad ”Dagens Nyheders” indianerklub (det hed det altså dengang) og blev af en eller anden udstyret med indianernavnet ”Rappe fod” – på trods af at tønderdrengen helt åbenlyst havde langt større fællestræk med Jan Oksbøl Callesens skønne, meget, meget langsomme ”Meget meget hurtige hest.” Sådan kan skæbnens ironi ramme en med et ordentligt hestespark bagi og give en et ”flash back.”
Meget meget hurtige hest er en særdeles smuk udgivelse, hvor der er eksperimenteret med at holde farverne friske ved at lægge et lag lak hen over illustrationerne. Det virker. Billedfortællingen anbefales til rolige stunder ved sengetid i hjemmene, til ditto i institutionerne og til nysgerrige voksne der ønsker at se, hvor langt billedfortællingerne er kommet. For udgivelsen er også en kunstbog. Nyd billederne og tænk lige over, hvad det historien om ”Meget meget hurtige hest” egentlig siger om tilværelsen i højhastighedssamfundet.