Luke er en dreng, der bare generelt er uheldig. Han er vild med superhelte, og alligevel er det hans bror Zack og veninden Lara, der har fået superkræfter. Og han bliver gjort grundigt til grin, da han fortæller, at hans ondskabsfulde idrætslærer Sue Dunham i virkeligheden er et rumuhyre, der planlægger at invadere Jorden. Og det hjælper heller ikke noget, at hele byen tilbeder Stjernefyr, Zacks super-alterego, eller at Lukes mor har forbudt ham at spille det computerspil, som hele byen ellers går op i, eller at hans bedste ven, Serge, ikke må hænge ud sammen med ham.
Men mon ikke det viser sig, at Luke har fat i den lange ende? At der er en invasion på vej, og at rumuhyrerne har materialiseret sig til det uhyggeligste, der findes for en lille nørdet kikset dreng; nemlig en streng idrætslærer.
”Min idrætslærer er et rumuhyre” er, som titlen antyder, en parodi, men derudover er den også en actionhistorie, hvis action og sci-fi-krumspring fungerer på genrens præmisser. Det er spændende, men først og fremmest er det skægt. Der er skruet op for farcen, mediesatiren og eksplosionerne, og det vrimler med referencer til andre actionbrag.
”Min idrætslærer er et rumuhyre” er andet bind i serien om Luke. Den er velfungerende, og så kan man godt leve med, at afslutningerne nok er lidt for lange i spyttet. Bogen vil egne sig godt som frilæsning til drenge og piger, der kan lide action og frem for alt humor.
