”Jeg har tænkt lidt,” sagde Tulle. ”Det er ikke vigtigt for mig, om jeg må ride på dig eller ej. For mig er det
vigtigste i verden, at du er glad.” ”Jeg er glad, når jeg får lov til at være fri som sommerfuglen,” vrinskede
Kardemomme. ”Du må være fri som skarnbassen, når bare vi to er venner,” lo Tulle.

Tulle bor sammen med sine to bedstemødre på en bondegård, og det hun drømmer allermest om i hele
verden er at få sin egen hest. Til sidst giver bedstemødrene efter og giver hende lov til at få en hest. De
ender med den lille gule hest Kardemomme, som i salgsannoncen bliver beskrevet som en hest, man skal
være lidt tålmodig med. Og ganske rigtigt: Kardemomme har, helt ligesom Tulle, ret meget sin egen vilje og
er måske en lille smule stædig. Kardemomme har bestemt ikke lyst til at nogen skal putte en saddel på den
eller få flettet sin hale. Kardemomme vil meget hellere danse rundt på engen, klatre i træer eller spise alt
for mange majroer.

Det lykkes dog til sidst for Tulle og Kardemomme at blive enige om at være forskellige, og på den måde
ender de som bedste venner.

Min ven Kardemomme er en helt ualmindeligt sød historie om venskab og forskellighed, og uanset om
man er til heste eller ej, er det svært ikke at blive draget ind af den skønne, hjertevarme historie om
venskabet mellem barn og hest.

Finske Ninka Reittu har både skrevet og illustreret historien, og illustrationerne er intet mindre end bedårende.
Karaktererne er små og runde med store tegneserieøjne, og illustrationerne er farverige og virkelig virkelig
nuttede. Der er ekstra skønne illustrationer imellem, eksempelvis Tulle og Kardemomme der sover sammen
i stalden, da Kardemomme har ondt i maven efter at have spist for mange majroer; og Tulle og
Kardemomme der sidder helt tæt sammen under en regnbue.

Alt i alt en virkelig lækker udgivelse både i forhold til historien, de smukke illustrationer og
ikke mindst, at bogen er trykt på tykt, lækkert papir.