Mørke rum

‣ Forfatter: Kristina Aamand

‣ Udgivelsesår: 2018

‣ Pris: 199,95

‣ Målgruppe:15+

‣ Sidetal: 240

‣ ISBN: 9788711690956

Voldtægt defineres i straffeloven som samleje tiltvunget ved vold eller trusler om vold.

For en udenforstående kan voldtægt ligne sex, men sådan oplever ofret det ikke.

Sex er en fælles oplevelse af lyst, voldtægt er tvang. 

Mørke rum er en uhyggelig, vedkommende og velskrevet YA-roman af Kristina Aamand. Romanen kan læses som tredje bind i forfatterens trilogi om unge piger og kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk, deres seksualitet og liv i et multikulturelt København. I romanen Haram (2016) følger vi pigen Anisa, der på trods af familiens normer, bliver kærester med Johannes og al den ballade, der følger af det. I YA-romanen For enden af pegefingeren (2016) er det indvandrerpigen Sheherazades lange og snoede vej mod at erkende, at hun er lesbisk og hører sammen med Thea.

I Mørke rum følger fortællingen flere forskellige spor.

Hovedpersonen Sophia, der er af syrisk oprindelse, er en ung sygeplejestuderende, der begynder i praktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Her møder hun flere kvinder, der har været udsat for forskellige overgreb som voldtægt og drugrape. Allerede den første dag på jobbet står hun ansigt til ansigt med Zandra, en ung kvinde, som har været indespærret i en lejlighed i fire dage og blevet misbrugt der. Efter arbejde skal Sophia så hjem til sin mor, der mener:

”Det er jo forfærdelig synd for de piger, men når man leger med ilden, kommer der ild.”

Derhjemme konfronteres hun med den traditionelle kvinderolle, hun forventes at leve op til, mens hendes  bror, Elias, lever et helt andet gymnasie- og ungdomsliv, der er fyldt med druk, fester og piger. Forældrene sætter al deres lid til, at han vil blive læge og bringe familien ære. I fortællingen om Sophia og hendes familie berettes om to syn på køn, kønsroller og funktion i livet og familien. Eksempelvis må Sophia efter arbejde hjælpe moren i husholdningen med tøjvask – af brorens skjorter og farens kedeldragter.

I en anden tråd i romanen følger vi Sophias bedsteveninde, Maysun, og hendes vej mod et arrangeret bryllup med forretningsmanden, Faisel. Ligesom Sophia er Maysun også en af de velfungerende selvstændige kvinder med udenlandske rødder. Hun er financial controller, men trods hendes selvstændige liv, tvinges hun ind i et ægteskab med forældrenes drøm af en svigersøn.

Historien om Maysun og Faysel ender ikke lykkeligt, hverken i sengen eller senere; men nærmere om det skal ikke afsløres her.

Læseren får også den tragiske og uhyggelige historie om pigen Parvati i den indiske millionby Kalkota (Calcutta). Parvatis kasteløse forældre har seks piger. De har accepteret et ægteskabstilbud til deres ældste datter og forventer nu, at hun kan leve op til mandens krav. For hvordan vil det ellers gå med deres øvrige døtre, hvis den ældste får et dårligt ry?

Endelig toppes Mørke rum af små hjerteskærende kapitler om den navnløse pige, der ligger alene i sin seng i et mørkt rum. Pludselig går døren op – og pigen ”forsvinder ud af sin krop.” Måske er det den pige, Sophia har brugt lang tid på at opspore via de sociale medier. En pige som ikke vil anmelde det overgreb, hun har været udsat for.

Det er disse fortællinger, eller spor, der tilsammen udgør Mørke rum. En roman, der udover at beskrive et ungdomsliv, diskuterer vores forståelse af og forestillinger om kærlighed, seksualitet, sex, misbrug og overgreb, ofre og gerningsmænd.

Undervejs i romanen er Sophia flittig til at google forskellige begreber. Så flittig at Mørke rum undervejs faktisk også fungerer som en fagbog om seksualitet og ikke mindst om de mange forskellige former for seksuelle overgreb, der fremstilles.

Mørke rum skriver sig ind i den tendens, som i disse år kendetegner mange YA-udgivelser, hvor et socialrealistisk tema bliver værkernes omdrejningspunkt. En tendens som bl.a. også ses i flere af Sarah Engells værker som Valget og Hjertet er 1 organ.  

Mørke rum sætter dermed fokus på nogle af de ligestillingsproblematikker, som det seneste år har præget den offentlige debatten fra bl.a.  #metoo-  og feministiske bevægelser. I romanen er det dog ikke alle hankøn, der fremstilles som dumme svin. Eksempelvis kan Sophias bror, Elias,  på mange måder også forstås som et offer for de forkvaklede forestillinger om kønsroller og sex.

I et efterskrift understreger Kristina Aamand, at Mørke rum er en fiktiv fortælling; men undervejs under læsningen mærker man tydeligt både sygeplejersken, socialrådgiveren og Kristina Aamands egen baggrund med en syrisk far og en dansk(!) mor. Desuden præger den faglige ekspertise Kristina Aamand har fra sit arbejde på Center for voldtægtsofre på Rigshospitalet og som rådgiver for unge omkring seksualitet og seksuelle tabuer også fortællingen.

MEN Mørke rum er først og fremmest en vedkommende og velskrevet roman, og den fungerer rigtig godt som sådan. Sophia, hendes forælde, Elias, Maysun, Parvati og de andre står stærkt som romanfigurer. Denne roman bydes velkommen som et vigtigt indspark i debatten om, hvordan vi opfører os over for hinanden og respekterer hinandens grænser – også i nattelivet.

Mørke rum udkommer i kølvandet på en sommer (2018), hvor der har været alt for mange voldtægter og seksuelle overgreb på både børn og unge, og værket er alene på den baggrund mere end højaktuel.

Mørke rum anbefales varmt til etisk og moralsk refleksion hos læsere af begge køn i alle aldre; men selvfølgelig især til de piger og unge kvinder, der dagligt færdes i miljøer, hvor de er eller føler sig truet på deres køn og seksualitet. Mørke rum er velegnet til undervisningen i grundskolens allerældste klasser og i gymnasiet både i faget dansk, og i fag hvor samfundsforhold ellers diskuteres.

Kristina Aamand

Mørke rum

Kristina Aamand og Mørke rum

Center for seksuelle overgreb

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø Søren er oprindeligt uddannet som lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og er forfatter til både bøger og artikler om denne. Han har været tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling. Har en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.