”Det hele begyndte, da Ebba mødte sin ven August ved bageren. Se lige her, råbte August, jeg har fået kanelsnegle af bageren. Skal vi tage på picnic? Det lød som en god ide, syntes Ebba, hun elskede kanelsnegle.”
Og så går Ebba og August ud på marken tæt ved det gamle uhyggelige slot. De sætter sig, men lige da de skal til at spise kanelsneglene, så er de væk.
Så begynder jagten på kanelsneglene, og heldigvis er der i bedste Hans-og-Grethe-stil efterladt et spor af krummer, som de kan følge. Det gør de, og de kommer til slottet, ind i slottet hvor de møder mange monstre, spøgelser og mærkelige ting. De kommer længere og længere ind i slottet indtil de endelig når den sidste dør, og så …
Alexander Janssons illustrationerne er helt særlige og fine. De er tonede i med et skvæt uhygge i periferien, mens der er mere lys i det den centrale del af illustrationen. August og Ebba er små i slottets værelser, men de er let genkendelige med en rød hat til Ebba og en sørøveragtig hue til August.
Teksten er sat med fonten Aunt Mildred MVB, det er en lidt ”spøgelsesagtig” font, og beklageligvis er den meget lille. Den står ofte på en lidt mørk baggrund, og hvis man læser med en lidt dæmpet (og uhyggelig og monsteragtig) belysning, så er det simpelthen svært at læse.
Monstre, spøgelser og kanelsnegle er oversat fra svensk. Det er formentlig derfor de gode kanelsnegle har fået deres plads. Det er en fremragende kage.
Her er den skumle, uhyggelige og spøgelsesagtige fortælling om kanelsneglene, der fører til (tror man som læser) nye og skumle venskaber.
Det er en smuk bog, som egner sig som højtlæsning for de 4-8 årige. Og måske er den endda særlig oplagt i denne fastelavnstid. Den er blot lidt vanskelig at læse.
