”Johar, min bedste ven, har en iPhone. Glasset på den er ikke splintret en eneste gang. Og da jeg har en Sony, som hele tiden går i stykker, synes jeg, det beviser ret meget om mobilers holdbarhed.
Mor og far er ikke enige. Desværre. De siger, at det skyldes mig, at glasset gik i stykker.”
Det er Morris, en aktiv dreng på tolv-fjorten år, der fortæller her. Han er en helt almindelig svensk dreng, der har flinke forældre, gode venner og han stræber efter at få lidt overskæg, færre bumser og en kæreste i virkeligheden. Lige nu er han kæreste med en influencer Saga, det bliver blot lidt vanskeligt, når Saga ikke ved, at han eksisterer.
Morris skal skaffe penge. Han får arbejde i et legeland, hvor han arbejder sammen med Tara. Han søger om at bliver havemand hos den lokale præst, og han deltager i alle slogankonkurrencer. Han er en fin fyr, en sjov dreng og en uheldig dreng, men hans venner er der altid.
Det er Maria Frensborg, der skriver teksten, mens det er Kalle Landegren, der tegner små illustrative tegninger undervejs. Megen af humoren i bogen viser sig i samspillet mellem tekst og tegninger.
Der er masser af humor i bogen. Den er underfundig, den stiller skarpt på livet som en helt ung teenager, og Morris har masser af selvironisk distance, når han fortæller om sin wannabe-kæreste Saga.
Sammen med havejobbet hos præsten følger der også en mulig fake-kæreste, en død kat og en hel del hvide løgne. Alt får fortællingen til at gå frisk fremad, og selv om der ikke sker vilde og dramatiske begivenheder, så er der et herligt drive i bogen.
Oversætteren Rolf Stavnem har oversat megen voksenlitteratur fra mange nordiske sprog. Han rammer også fint den unge tone i historien om Morris.
