Myntes dagbog er en serie, der her kommer med bind 3. Denne handler om Myntes
besværligheder med matematik, men som altid handler den mest om Mynte selv. Mynte er
enebarn, hun har en god veninde Zosia, hun har gode venner, gode forældre og et godt liv.
Hun er bare dårlig til matematik. Det prøver forældrene at gøre noget ved, så de hyrer en
matematik-hjælpelærer. Det er Mathias, og han er skøn og måske kan Mynte blive forelsket i ham. Hun vil nemlig gerne prøve at være forelsket. Men altså. Hun har også bekymringer i forhold til, om hendes forældre skal skilles. Hun skriver sådan her i dagbogen:
”Kære dagbog. Zosia mener, at mine forældre er i overgangsalderen. Man ved, at det er det, hvis ens mor begynder at svede meget og vil åbne en webshop, sagde hun.
(og så er der en tegning af en svedende mor, der siger: Jeg har fundet de her skønne
nordfinske kaninbørster, der bare mangler en dansk forhandler.”
Det er en bog, man ikke kan læse uden at læse tegningerne. Det er i tegningerne humoren
også kommer frem i særlig grad. Det er her ironien og humoren tager lidt af brodden af den meget konfirmandkække Myntes dagbogsoptegnelser, der helt klart skal tegne et billede af en ”jeg-er-cool-og-nice-og-smart- og….Mynte”. Denne overkække, selvbevidste selvfremstilling punkteres gennem hele bogen af tegningerne og de replikker, der gives i de tegnede situationer. Herligt. Men… det er ganske svært at citere fra illustrationerne. Dem må man selv læse.
Nok lyder overskriften på matematikprøvernes store udfordring, men det er altså besværlighederne for enhver tween og teenager, der er det store tema for Mynte.
