’Vi kan da lege den grimme ælling’
‘Ja, så er jeg ællingen.’
’Nej, det vil jeg være. Du kan være moren.’
’Nej, hun er der ikke noget ved.’
’Jo, hun er da. Og tænk lige på hvor mange unger hun har, i mange rækker.’
Sådan begynder Barbro Lindgrens billedbog, hvor to børn leger H.C. Andersens klassiske eventyr om den grimme ælling, der må gennem så meget ondt igennem, inden den finder ud af, at den i virkeligheden er den smukkeste svane.
Men i modsætning til Andersen fortsætter børnene deres leg efter forvandlingen, så den unge svane kan blive genforenet med sin mor, der har savnet sit barn og nu bliver ekstra begejstret, da ungen er blevet smuk.
Jeg må indrømme, at jeg har problemer med at finde ud af, hvem denne billedbog i grunden er til. Den korte tekst med lege-signalerne a la ’Nu leger vi, at du kommer svømmende …’ og Eva Lindstrøms virkelig søde og enkle illustrationer henvender sig til de mindste læsere. Men samtidig giver historien ikke ret meget mening, hvis man ikke kender til Andersens eventyr (som ganske vist er et af hans mest kendte), og så synes jeg at metalaget lægger en mærkelig distance til teksten, som vel ikke udgør ’en hyldest til legen og fantasien,’ som forlaget skriver.
Sød, kort men også meget metalitterær billedbog, hvor to børn leger og viderefortolker H.C. Andersen-eventyret om den grimme ælling.
Bogen er sødt illustreret af Eva Lindström.