Old School

‣ Forfatter: Jeff Kinney

‣ Illustrator: Jeff Kinney

‣ Oversætter: Kim Langer

‣ Forlag: Gyldendal

‣ Udgivelsesår: 2017

‣ Målgruppe:9+

‣ Sidetal: 218

‣ ISBN: 9788702213744

Old School er tiende bind i Jeff Kinneys astronomisk sælgende humoristiske serie om den uheldige og tvære Greg. I dette bind insisterer Gregs mor på, at de alle skal holde elektronikfri, og det fører til en oprydningsseance i den lokale park, en vandskade, en smadret bil og ikke mindst en kolonitur på Knoklemosegård.

Wimpy Kid er blevet solgt i mere end 150 millioner eksemplarer verden over. Og den appellerer til en hurtig omgang frilæsning. Humoren er sarkastisk og punkterende, og de små pindetegninger er grafiske og skægge.

Humoren og tempoet i Old School er ikke anderledes end i de foregående bind, men man kan godt få den følelse, at man blot læser en lang pølse af gags, der i sin opbygning er vanvittigt forudsigelig. Når det er sagt, er der naturligvis vitser, der er skægge, og bogen vil helt sikkert være populær som hurtigt læst og glemt frilæsning.

Jeff Kinney
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside

Anmeldelsen er skrevet af Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.