”Nu forstår jeg det hele! Trille er ond! Trille er en ONDulat! Trille bed med vilje. Trille smiler. Trille
knurrer. Trille ler. Trille taler. Det er ikke sådan, kæledyr skal opføre sig. Det er simpelthen ikke i
orden!”

Bastian vil bare vildt gerne have et kæledyr, men henne hos dyrehandleren siger hans mor blankt
nej til den nuttede lille kanin, Bastian har fået øje på. Til gengæld mener hun han skal have en
undulat. Bastian får en grøn undulat med hjem, som han kalder Trille. Det starter egentlig fint, men
da først Bastian er blevet puttet og lyset er blevet slukket, viser Trille sig fra en HELT anden side.
Den siger, den hedder Preben og kalder Bastian en pivskid. Da Trille/Preben dagen efter bider
Bastian i fingeren, får han nok. Det er tid til at de får en alvorlig snak sammen, dreng til fugl.

Preben fortæller, at han kræver, at Bastian sætter ham fri fra det fængsel, han synes han er landet
i. Bastian vil først ikke, men efter flere trusler fra Preben forsøger de. I første omgang uden held,
da en af naboerne, Bent, fanger ham igen, men til sidst lykkes det. Bastians mor tror det er et
uheld og vil gerne skaffe Bastian en ny undulat. Den nye undulat hedder Bente og er heldigvis
(forhåbentlig) en helt almindelig undulat.

StineStregens genkendelige streg med de helt store hoveder og geniale, let genkendelige
ansigtsudtryk er her i lækre, klare farver, og illustration og tekst går op i en højere enhed.
Der er kræset for detaljerne, helt ned til at undulaten Preben på bagsiden af bogen kigger op over
kanten på ISBN-stregkoden med rødrandede, onde øjne og en fuckfinger på hver vinge – for
enhver ond undulat med respekt for sig selv, har naturligvis opøvet evnen til at forme fingre af
vingerne!

Forfatter Zenia Johnsen og illustrator StineStregen har begået Ondulaten, som er en lille
genistreg, hvis du spørger mig. Okay okay, muligvis havde jeg i forvejen et soft spot for både
forfatter og illustrator, men helt ærligt: En historie om en ond, talende undulat? Jeg er solgt!

Bogen har format som en billedbog, men er opstillet som en tegneserie; og den kan da også både
læses højt for det store billedbogsbarn, men så absolut også selvlæses af det lidt ældre barn.

Alt i alt en skøn læseoplevelse med en herligt underfundig humor. Læs den… især hvis du har et
barn, der plager om at få et kæledyr!

Ondulaten er en herlig grafisk gyser, der giver kriller i maven uden at være alt for
uhyggelig. Et pletskud til højtlæsning og til børn, der er gamle nok til at læse selv.