Seks unge hovedpersoner. Seks forskellige liv. Én tragisk hændelse, sådan står der i en rød cirkel på forsiden af bogen, hvor man ellers ser tre af de unge. Daniel, Ville og Abdi er venner, men deres venskab sættes på prøve, da der skal vælges mellem gymnasiets mulighed for en vej ud af forstadens småkriminelle miljø eller om det er bedre at fortsætte med at rulle ”svenner”, som de etnisk svenske borgere i forstaden kaldes. Og pigerne rundt om dem har ligeledes hverdagens problemer tæt på. Nalim, Jamila og Rakel skal også vælge, men det er ikke alle, der rent faktisk kan vælge. Hos nogle er det faderen i familien, der vælger.
Heldigvis er der også en moder og en øvet strategi overfor familiens overhoved, så det lykkes for pigerne at få en uddannelse. For drengene ender det ikke godt.
Bagsideteksten fortæller det: ”Drengen, som lå på gangstien, var ifølge politiets forundersøgelse blevet stukket i hjertet med en spids genstand. Drengens liv kunne ikke reddes. Han blev femten år.”
Så vi ved det. Det ender ikke godt.
Handlingen foregår i et genkendeligt miljø i en svensk forstad, hvor man kan ryge hash, male grafitti, pjække fra skole og gå på cafe.
Og skolen er også genkendelig. Da Abdi har fået 12 for en stil (og han plejer ikke at brillere her) så giver læreren kage, fordi det er et bevis på, at det nytter at tage sig sammen og øve sig. Og så sidder Jamila og Rakel i deres sædvanlige sofa på biblioteket.
…… og var enige om, hvor uretfærdigt det var, at der blev gjort så meget ud af, at Abdi havde fået 12 i en prøve.
De fik altid selv 10 eller 12 i alle prøver, begge havde også fået 12 denne gang, men det var åbenbart ikke noget at snakke om.
Så snart en af de besværlige drenge for en gangs skyld kom i tanker om at læse lidt på lektierne, var det et rent mirakel, som skulle fejres med kage og tale.
Sådan er det så genkendeligt, men det er også et blik ind tilværelsen for unge med en anden etnisk baggrund, til en ADHD-ramt drengs liv og et blik på et drengevenskab, der sættes på prøve.
