”Der er det med historier,
de fatter ikke hvad der foregår,
før de bliver forfattet.”
Panternatten – portrætter med pletter er en samling på 35 kortprosatekster om det at være ung og de oplevelser og følelser, den tid kan rumme fortalt af en 3.persons-fortæller.
Samtidig er Panternatten en perlerække af små præcise, sprogbevidste og metafiktive tekster om stort og småt, der demonstrerer Peter Mouritzens tæft for at fortælle og for sprog. Lyt bare til starten på ”Hvis ord ikke fandtes”;
Han var et fjols. Der var ikke noget ord, der beskrev det bedre. Fjols. Det var for resten også et fjollet ord i sig selv, det var et ord der lød som det betød, fjols. Måske havde det ord det på samme måde som ham, det havde måske følelser og ville ønske, at det var født som et andet ord. For eksempel ´flot´. Sådan et ord som flot kunne blive kæreste med de pæneste piger i alfabetet. (s.7)
Det er vist det, der i fagsproget hedder ”dansklærerguf.”
I denne samling fortællinger, nogle med essaytræk, disker Peter Mouritzen op med både pjat, det gakkede, det underfundige, uhygggelige og så det helt alvorlige, som den ultrakorte ”Fardreng:”
Han fik ikke så gode karakterer i skolen, men hans far blev ikke sur. Hans far havde heller ikke fået gode karakterer i skolen, og alligevel var han blevet far til ham. Han boede hos sin far. Hans mor havde altid fået gode karakterer; men man kan ikke få alt.(s.74)
Her kan der stå ikke så lidt mellem linjerne, og der er nok at tale om og opleve i teksterne, der handler om alt fra en dreng, der bliver til en panter, en måne af blod, en dreng med pip, en pige der vil være pave og den aldeles skønne om drengen, der er bange for en bog.
I flere af teksterne vil den unge læser kunne genkende sig selv, eller måske lære noget helt nyt om batteriers levetid og måske finde ud af, hvad et klasseskælv er.
De små tekster er letlæste på overfladen, men den fælde skal man ikke falde i. Langt de fleste af dem kræver en langsom læsning, eller kalder på at blive læst op. Teksterne kan karakteriseres som herligt analysemodelresistente – og det er vel ikke det værste, der kan ske for en tekst i disse år.
Panternatten – Portrætter med pletter anbefales til brug i danskundervisningen fra 7. klasse og op. Læst enkeltvist taler de for sig selv (æstetikken: indhold/sprog) og læst i sammenhæng giver de (måske) et samlet portræt af noget større, som sagtens kan bruges til Folkeskolens afgangsprøve. Eller som fri(tids)læsning hvor man nyder sproget og finurligheden.
Som læser skal man lytte til Peter Mouritzen og dét der står i teksten, for:
Han havde hørt om hestehuller, hvor man kunne blive fanget af en strøm, der gik udad, fordi der var opstået et hul i revlen. Hvis det skete, skulle man ikke forsøge at svømme imod, for strømmen var så kraftig at selv den dygtigste svømmer ikke kunne svømme mod den. Man måtte ikke gå i panik, man skulle slappe af og prøve at svømme på tværs af strømmen, indtil man kom fri af den. (s.45)
Sådan kan man finde læsevejledninger og lærervejledninger helt ude i strandkanten ved Blokhus. For det er vel med tekster som med hestehuller, at man ikke skal kæmpe mod teksten, men med den.
Panternatten – Jensen og Dalgaard
