”Pigen og soldaten” er en flamsk (belgisk) illustreret kortprosaroman fra 2013 af Aline Sax (f.1984), som nu er kommet på dansk i en glimrende oversættelse af Birthe Lundsgaard. Udover at den gribende fortælling i sig selv er værd at stifte bekendtskab med, er den også med i den fortælling om hvor megen væsentlig litteratur vi sandsynligvis går glip af, da de ikke udkommer på dansk. Fortællingen er et led i den linde strøm af fortællinger om den 1ste Verdenskrig, der er udkommet, men i ”Pigen og soldaten” befinder vi os langt den største del af fortællingen bag fronten i en lille landsby.
Som titlen antyder det, handler bogen om kromandens blinde datters møde med den afrikanske, navnløse soldat på bænken overfor kroen. Fortalt gennem et meget sanseligt, poetisk sprog lærer de to ganske langsomt hinanden at kende. Pigen har erstattet synssansen med en udviklet lugtesans, og i mødet med soldaten møder hun en duft, hun aldrig har mødt før. Lugten af Afrika. Men også lugten af giftgas, koldbrand og krudt. Ligeledes har hun en særdeles udviklet høresans, som hun bruger til at lytte til både naturen og så kroens gæster, de fulde soldater på orlov bag fronten. Og til den nabosladder mødet med soldaten medfører.
Bogen er i korte kapitler, fortalt henholdsvis fra pigen og soldatens side. Tro mod tiden omtales soldaten nedladende som den sorte, negeren, afrikaneren når han ikke er der, for soldaterlivet kører i en seksdages rytme: seks dage ved fronten og seks dage i baglandet, hvor de hviler ud.
Udover at fortællingen fortæller om det varme venskabelige forhold mellem soldaten og pigen, så fortæller den også om den lille racisme i landsbyen der forsvinder, når de afrikanske soldater er væk.
Soldaten fortæller Afrika frem for pigen – et mystisk og mytisk land eksemplificeret ved den maske, han har med som talisman.
Pludselig en dag kommer soldaten ikke. Han er blevet hårdt såret af en fuldtræffer og levende begravet, men bliver dog gravet fri og transporteret til et lazaret, hvor lægerne ikke giver ham meget håb om at overleve.
Da han ikke møder op på bænken, går pigen ud for at lede efter ham med det brød, hun selv har bagt til ham. Hun finder ham langt om længe på felthospitalet, og sammen vender de tilbage til landsbyen igen.
Kort og godt er ”Pigen og soldaten” en både varm, menneskelig og poetisk fortælling om to menneskers møde under krigens rædsler.
”Pigen og soldaten” er gennemillustreret af Ann de Bode med dystre, stemningsfulde illustrationer, hvoraf nogle er manipulerede gamle fotografier, der passer eminent til Aline Saxs lille væsentlige fortælling om hvad mødet mellem mennesker kan betyde.
Læst således er der godt nok tale om en historisk roman, men den kan sagtens læses ind i en nutidig kontekst i et Europa under forvandling.
Denne lille essentielle fortælling om ”Pigen og soldaten” fortjener at møde mange læsere både i skolen, hvor den kan læses fra 6.kl., men den kan også med stort udbytte anvendes til fritidslæsning. Den sætter mange gode tanker i gang om relationer mellem mennesker på tværs af alder, køn og etnicitet uden at den er hverken anmasende eller dikdaktiserende.
