Hun kan lige være på den nederste hylde, når hun krummer sig sammen. Hun laver en blød hule med dynen. Så er det, som om hun er en fugl, der ligger på sin rede. Det dufter derinde. Det er en blanding af træ og maling. Og der dufter også lidt af hav. Og meget af mormor. Det er sådan en blanding af dufte, der gør Pipilotta glad og ked af det på samme tid.
Pipilottas mormor er død og Pipilotta har arvet hendes gamle skab. Det er et skab fuldt af minder om mormor, som hun holdt så meget af og savner så det gør helt ondt.
Mor og Pipilotta har malet skabet rødt og nu står det og tørrer og knirker dragende på Pipilottas værelse.
Flyttemanden der bar skabet ind på Pipilottas værelse og mor har talt om ”skeletter i skabet”. Det gør Pipilotta lidt nervøs. Tænk hvis mormors skelet er inde i skabet? Men da hun ikke kan se noget skelet på hylderne, beslutter Pipilotta sig for at kravle ind i skabet.
Imens Pipilotta ligger inde i mormors skab, tænker hun på nogle af alle de gode oplevelser hun har haft sammen med mormor. Og hun tænker på mormors begravelse, hvor mor græd og smilede på en underlig måde. – Som om kun halvdelen af hende kunne smile.
Heldigvis finder mor Pipilotta i skabet til sidst, så de sammen kan sætte guldstjerner på mormors nymalede skab.
”Pipilotta & mormors gamle skab” er en sød billedbog om at savne og mindes en kær mormor skrevet i øjenhøjde med de 3-6 årige.
Bogen er skrevet af Janus Kodal, der ellers er kendt for de lidt mere barske billedbøger ”Ny i nulte” (2013) og ”En rimelig våd men alligevel temmelig perfekt dag i nulte” (2014), som begge er fuldstændig fantastiske.
Det er Tine Modeweg-Hansen, der illustrerer bogen i fine lyse pasteller, som afbrydes af mørkere farver på de to opslag der omhandler mormors begravelse.
Tine Modeweg-Hansen debuterede med at illustrere Kim Fupz Aakesons ”Prinsessen der altid havde ret” i 1996 og har siden bl.a. leveret billedsiden til ”Den vrangvendte bamse” af Louis Jensen (2002).
