”Her er den – den perfekte kogebog for alle børn, som bor alene i et stort hus sammen med en abe og en hest.
Men – bogen kan også sagtens bruges, selvom man hverken har abe eller hest. Hvis man for eksempel bor i en
familie med små og store mennesker, som bare gerne vil være sammen om at bage og lave lækker mad.”
Sådan begynder bogens forord under overskriften ”Tjulahop Tjulahej”.
Det er David Sundin (ham med Bogen der ikke ville lade sig læse, der er forfatter her. Eller … det er jo
Astrid Lindgren, der først og fremmest er forfatteren, og der bringes gode citater fra Pippi undervejs, mens
David Sundin (og oversætter Nanna Gyldenkærne) giver en ”kogebogstekst” med opskrifter.
Pippis kogebog er heldigvis (og mange tak for det) illustreret med de helt rigtige Ingrid Nyman-illustrationer fra
billedbøgerne om Pippi. Opskrifterne er helt klassiske, men introduktionerne er fantastiske. Her er måden,
hvorpå man skal gå til kanelsneglebagning:
”Når man bager kanelsnegle, er der to ting, man skal huske på: Sneglene må ikke være
for små, og der må ikke være for få. Der findes man forfærdelige og triste historier om folk, der har bagt alt
for få eller for små kanelsnegle, og så står de der, – helt ulykkelige.”
Opskriften på kanelsnegle er så helt klassisk med en liste over ingredienser og en vejledning, der kan følges
punktvis. Og illustrationen viser Pippi, der sidder på gulvet i Villa Villakulla sammen med hr. Nilsson og en
kagerulle. Der er kanelsnegle, der er krummelurepiller, der er syltetøjskager, lagkager, pandekager (der vendes i
luften), der er tyvenes natmad (husk Blom og Ballade-Karlsen), der er kødboller og mannagrød med blåbær.
Er man i tvivl om, hvordan man vender pandekagerne i luften, så er der Ingrid Nymanns fine tegning heraf,
men der er også en beskrivelse:
”Tag fat om pandens håndtag og kast pandekagen lige op i luften (uden at
slippe håndtaget). Lad pandekagen flyve op og vende i luften, som hvis den svingede sig i trapezen i et
cirkus. Når den har gjort det, griber du den bare i panden igen. Pandekagerne skal helst ikke ramme loftet og
helst heller ikke ende på gulvet.”
Pippi er en pige, der ved, hvad hun kan og gør, hvad hun vil. Hun kan bage. Det kan læserne af
denne Pippibog også.
Husk, man ved først, hvad man kan, når man har prøvet: Hvordan skulle jeg kunne vide det,
når jeg aldrig har prøvet; sagde Pippi. “Jeg har aldrig haft noget klaver at prøve det på.
Og det siger jeg dig, Tommy – at spille klaver uden klaver, kræver kolossal træning,
inden man får det lært”
P.S. Johanna Westman står for selve opskrifterne i bogen.
