Faktisk, tænkte Arnold nu, lignede manden ret meget… en gorilla. Med rød regnfrakke på. Men det kunne selvfølgelig ikke passe. Der gik ikke gorillaer rundt i gaderne i Flomborg – ja, det hed byen, hvor Arnold og Store-Arnold boede – hverken med eller uden røde regnfrakker. Det var selvfølgelig bare en mand med lange arme og meget hår på hænderne. Seriøst meget hår, tænkte Arnold, mens han fulgte manden med øjnene.
Jo, jo, den er god nok. Det er faktisk en gorilla, Arnold har set. Arnold er en ret almindelig dreng, der bor sammen med sin ret almindelige far, Store-Arnold, som er et ret almindeligt pizzabud i den ret almindelige by Flomborg. Her i byen bor også Professor Pip, som Arnold lærer at kende, fordi gorillaen, der hedder Elvira og i øvrigt er Professor Pips husgorilla, beder ham følge med hende hjem.
Professor Pip er en sjov, genial opfinder, der opfinder alle mulige ting og sager, heriblandt en ‘venlilator’, der ligner en hårtørrer, men har til formål at gøre de mennesker, man bruger den på, venlige. Professor Pip har brug for Arnolds hjælp til at teste venlilatoren, og Arnold lover at afprøve den på den ondeste person, han kender; Oliver fra skolen! Venlilatoren, som Arnold skal teste, er imidlertid ikke blevet til i første forsøg. Et tidligere forsøg på at lave en sådan venlilator mislykkedes for Professor Pip og blev til en mobbemaskine i stedet. Og da denne mobbemaskine bliver stjålet, får Professor Pip, Elvira og Arnold travlt…
Fortællingen om Arnold og Professor Pip er god. Historien er fængende og fyldt med sjove indslag og påfund. Eksempelvis serverer Professor Pip ‘boblepops’, der er en sodavand, der automatisk skifter farve og smag alt efter, hvem der drikker den, så man altid får sin favorit. Derudover indeholder historien også flere søde indslag, som eksempelvis det om Viola, der er Arnolds madkassekæreste fra skolen. Endelig dvæler historien ikke ved Arnolds potentielt tragiske baggrund. Han bor alene med sin far, og det konstateres blot, at Arnolds mor er lidt småskør (skøn, men skør, ifølge Store-Arnold), og at hun er stukket af til Sydamerika med en argentinsk kvægfarmer. Ingen socialrealisme her, hvilket er befriende.
Mobbemaskinen er første og hidtil eneste bind i en helt ny serie om Professor Pip, Arnold og Elvira, og den lover godt for de kommende bøger i serien. Målgruppen er de 6-10-årige. Bogen egner sig i særdeleshed til højtlæsning, men jeg forestiller mig også, at de ældste i målgruppen kan have glæde af den som selvlæsning. Man er underholdt fra start til slut, og Mikkel Straarup Møllers illustrationer bidrager absolut til underholdningen.
Bodil El Jørgensens hjemmeside
Mikkel Straarup Møllers instagram
Om bogen på Gyldendals hjemmeside
